Af - 11/10-15 15:55; Opdateret: 11/10-15 16:05

3 ting du lærer om dig selv under en Major Lazer koncert3 ting du lærer om dig selv under en Major Lazer koncert

Major Lazer indtog Forum, og vi blev klogere på os selv.

Bildstrecke im Grossformat »

Fredagens koncert med Major Lazer i Forum i København er kommet på afstand, og der har været tid til at reflektere. For hvad får man egentlig ud af at tage til en Major Lazer koncert?

Her er tre bud på, hvad du kan lære om dig selv, når du står blandt 10.000 festglade koncertgængere og får blæst ‘Bubble Butt’ ind i kroppen.

Hvilken publikumstype du er

Enten står du oppe foran

Det er her festen foregår, og du kunne ikke forestille dig at være andre steder. Du er ligeglad med alt andet end der, hvor du er lige NU. Du er kommet for at hylde Major Lazer, og intet kan stoppe dig. Du er ikke bange for en god omgang mosh pit, og du er ligeglad med egen og andres sved. Lad det ske!

Eller også sidder du på “pensionist-tribunerne” på 1. sal

Her er trygt, kortere kø i baren, en formidabel udsigt og du kan holde en ironisk distance til hele situationen, hvor du, en cool person, er taget til Major Lazer koncert. For at glo på andre mennesker.

Hvad du synes om hovedpersonen

Enten synes du, at Diplo er en helt

Hvis man lever af at rejse verden rundt og holde de sygeste fester for ekstatiske fans, må man have gjort et eller andet helt rigtigt, hva? Du elsker Major Lazer-frontmand Diplos produktioner, du følger ham på Instagram (@diplo) og Snapchat (diplo3000). Du synes, hans tatoveringer er fede. Og ville ønske, du også kunne være inde i den der gennemsigtige bold, han ruller rundt på publikum over.

Eller også synes du, at han er lidt af en klaphat

Sig mig, laver han andet end at spankulere henkastet rundt på scenen, fyre konfetti-kanoner af ud mod publikum og skrue lidt på nogle knapper på sin overdimensionerede DJ-trone? Og så skal man betale 360 kroner for det?! Herre jemini, en plattenslager.

Kunne visse mormor-typer oppe på pensionist-tribunen tænke.

Hvor materiel du er

Enten er du klar til at smide tøjet til ære for Major Lazer
Det er et fast ritual, som vi allerede så under Major Lazers optræden på Roskilde Festival i 2014. På et tidspunkt bliver publikum beordret til at smide trøjen, undertrøjen, t-shirten, toppen - hvad end man måtte have på overkroppen. Svinge trøjen rundt i luften til musikken, før man udfører ét stort fælles kast af trøjerne. Og her bliver fårene skilt fra bukkene, for er man dedikeret, tøver man ikke et sekund med at smide tøjet på Major Lazer-crewets kommando.

Se øjeblikket, hvor trøjerne smides i Forum, herunder.


Og læs artiklen om fyrene, der stod afklædte tilbage efter koncerten her.

Eller også er du knyttet til det tøj, du har på overkroppen
Men det er trods alt ikke alle, der er klar til at smide tøjet. Det var en kold aften, og man skal også hjem eller videre på bar bagefter. Så du stod måske lidt længere væk og grinede begejstret af tosserne, der smed trøjerne mens du beholdt din designer t-shirt på.

Tak for besøget, Major Lazer!

Men seriøst, hvor blev MØ af?!

LÆS OGSÅ: Fyrene mistede trøjen på grund af Major Lazer

LÆS OGSÅ: MØ og Major Lazer laver Frank Ocean-cover

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress