Af - 11/05-15 17:02

Skjulte bagtanker: Derfor reklamerer One Direction hele tiden for dette bandSkjulte bagtanker: Derfor reklamerer One Direction hele tiden for dette band

Det tog det australske boyband 5 Seconds of Summer blot tre kvarter at sælge alle billetter til deres koncert i Forum. Det kører for drengene, men vidste du, at når de tirsdag aften går på scenen, er det One Direction, der griner hele vejen til banken?

Bildstrecke im Grossformat »

De er unge, de er fremadstormende og du har måske aldrig hørt om dem?

Det australske teenageband 5 Seconds of Summer giver tirsdag aften en udsolgt koncert i Forum, og på rekordtid er de blevet en af de mest seriøse bejlere til at overtage One Directions trone på boyband-scenen.

LÆS OGSÅ: One Direction vælger fans: De smukkeste kommer med hjem

Det er ikke helt tilfældigt – 5 Seconds of Summer er indirekte One Directions opfindelse.

Det anerkendte, amerikanske musikblad Billboard gravede sidste år i 5 Seconds of Summers baggrund. Det viser sig, at One Direction ejer 50 procent af 5 Seconds of Summers management.

LÆS OGSÅ: Krig på Twitter mellem One Direction og tidligere medlem

Det vil sige, at af de 788.000 album og 2,4 millioner singler bandet solgte sidste efterår, gav det ifølge Billboard 167.000 kroner til hver af medlemmerne i One Direction. Læg dertil overskuddet af merchandise.

5 Seconds of Summer blev dannet cirka et år efter, at One Direction kom frem i 'X Factor'. Siden har bandet varmet op for One Direction på tre verdensturneer. En insider siger til Billboard:

- De (One Direction, red.) tænker: Jo større de bliver, jo flere penge kan vi tjene. Vi skal have nogen til at varme op for os, så hvorfor ikke bruge nogen, vi har økonomisk interesse i?

LÆS OGSÅ: Tidligere One Direction-medlem har mistet håret - se hans nye frisure her

Man kender også fænomenet fra rapperen Lil Wayne og hans selskab Cash Money, der har Nicki Minaj i deres stald. Justin Bieber tjener ligeledes penge, hver gang Carly 'Call Me Maybe' Jepsen får et hit.

Så når du næste gang ser One Direction reklamere for 5 Seconds of Summer, er det ikke bare venskabelige hilsner. Så er det ren forretning.

LÆS OGSÅ: Sådan er 1D-fans kommet sig over Zayns exit

LÆS OGSÅ: Cowell: One Direction skal føle sig truet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress