Af - 04/05-15 15:41

LYT OG DØM: Er ny Britney-sang med Iggy Azalea et værdigt comeback?LYT OG DØM: Er ny Britney-sang med Iggy Azalea et værdigt comeback?

Den amerikanske sangerinde Britney Spears har netop udgivet nummeret 'Pretty Girls' med rapperen Iggy Azalea. Musikekspert tror ikke på, at det bliver sommerens hit.

Bildstrecke im Grossformat »

Britney Spears udgiver i dag sin nye single 'Pretty Girls' - men hun gør det ikke alene. Hun har nemlig fået den australske rapper Iggy Azalea med på nummeret.

Spørgsmålet er nu, om 'Pretty Girls' bliver sommerens helt store hit.

- Jeg er undervældet, siger radiovært og musikekspert Mathias Buch Jensen.

LÆS OGSÅ: Hypet popstjerne afslører: Ja, mine bryster er falske

- Der er flere problemer med sangen. Den lyder som ufatteligt meget andet, og så synes jeg, at det helt grundlæggende ikke er et særlig godt nummer. Det lyder som noget Gwen Stefani kunne have lavet for ti år siden, lyder hans vurdering.

Han forklarer, at det er smart for både Britney Spears og Iggy Azalea, at samarbejde med hinanden, fordi der er tale om en veletableret kunstner og en ny kunstner, og at de begge kan drage fordel af det.

- Det er ligesom i 2003, hvor Madonna og Britney Spears arbejdede sammen. Der var Britney bare den nye, og Madonna den veletablerede, siger han.

LÆS OGSÅ: Britney Spears om nyt samarbejde: Jeg elsker Iggy

- Idéen med det her samarbejde er god, men det, der er kommet ud af idéen, er bare ikke særlig godt. Britneys stemme er simpelthen for irriterende, fortsætter han.

Men selv om Mathias Buchs anmeldelse af den nye sang ikke er særlig positiv, så afskriver han ikke Britney Spears fra musikbranchen. Han vurderer nemlig, at sangen er bedre end hendes sidste album.

Britney Spears udgav senest albummet 'Britney Jean' i 2013 - et album, der fik en rimelig hård medfart af anmelderne og heller ikke klarede sig synderlig godt på hitlisterne verden over.

Iggy Azalea blev verdenskendt sidste år med sangen 'Fancy', som blev sommerens helt store hit. Mathias Buch mener også, at 'Pretty Girls' minder lige lovligt meget om den sang.

- Det er 'Fancy 2' - bare en meget dårligere udgave.

LÆS OGSÅ: TV: Her går det galt for Britney - men hun holder hovedet koldt

Lyt selv til den nye sang herunder for at bedømme, om musikeksperten Mathias Buch Jensen har ret i, at den ikke bliver sommerens hit.

Du kan også klikke igennem galleriet øverst for at se flere af de klassiske Britney-sange, hun blev kendt for.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress