Af Bjørn Lange - 21/11-16 09:36

Metallica er tungt tilbageMetallica er tungt tilbage

Metal-supergruppen har lavet sit bedste album siden ‘The Black Album’.

storybild

På med sikkerhedshjelmen! Alle tiders største metalband er tilbage med en sprængladning af et album, hvor Lars, James og co. virker mere eksplosive end på noget fra den kant siden start-90’erne.

Allerede på albummets åbnings- og titelnummer blæser Kirk Hammet og Ulrich til thrash-angreb med dobbeltpedal og maskingeværsguitar, inden Hetfield, hvis stemme lyder fuldkommen umærket af mere end 35 års mere eller mindre konstant råben, erklærer sig »so fucked, shit outta luck, hardwired to selfdestruct«.

Og ’hardwired’, det er de i hvert fald, de fire herrer, der nok er blevet lidt tyndere i toppen, men ikke desto mindre er mindst ligeså potente og hurtige på fingrene som i storhedstiden for 30 år siden.

LÆS OGSÅ: Seriøst? Jim Lyngvild afslører VILD forbindelse til Donald Trump

Albummet byder på sublimt riffarbejde og viser, at Metallica, foruden de klassiske thrash-dyder, også stadig har styr på melodierne og de brutale hooks, Hetfield er en så sikker leverandør af.

Man må håbe, at den nye Royal Arena i København har styr på konstruktionen, når den lægger hus til ikke mindre end fire udsolgte koncerter med gruppen i februar. For det kommer til at kræve sit tag at holde på brølet, når publikum får numre som ’Moth Into the Flame’, ’Now That We’re Dead’ eller den militaristisk marcherende ’Spit Out the Bone’ serveret.

Bevares, med næsten 90 minutter er albummet måske en smule for langt, og på især anden halvdel kunne et nummer eller to have været udeladt. Det ændrer dog ikke ved, at ’Hardwired…’ er en decideret triumf, og der skal lyde et brølende ’velkommen tilbage’ herfra.

LÆS OGSÅ: Seriøst? Jim Lyngvild afslører VILD forbindelse til Donald Trump

Metallica ’Hardwired… to Self-Destruct’
Pladeselskab: Universal
5/6 stjerner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress