Af - 30/11-16 12:00

Roskilde Festival afslører 24 nye navne: Beyonce-blod og kendte canadiereRoskilde Festival afslører 24 nye navne: Beyonce-blod og kendte canadiere

Roskilde Festival er klar med 24 nye navne til plakaten. Canadiske Arcade Fire vender tilbage, imens der er lagt op mega elektrofest på Orange med Justice. På popscenen er Solange og Erasure føjet til 2017-programmet. Se alle navnene i bunden af artiklen.

storybild

(Billede: Mathias Løvgreen Bojesen)

Med offentliggørelsen af 24 nye navne er plakaten til Roskilde Festival 2017 næsten besat med en fjerdedel af kunstnerne.

Og blandt de senest ankomne er der lidt for enhver smag, hvad enten man er til rock, pop og elektro.

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival annoncerer legendarisk rockband som hovednavn

På rockscenen er der Canadiske Arcade Fire, som vender tilbage til Roskilde Festival efter 10 års pause, imens det amerikansk emo/pop-punk-rockband Blink-182 for første gang spiller i Danmark.

På popscenen lægger britiske Erasure og amerikanske Solange vejen forbi Dyrskuepladsen, imens elektrolysne party-typer vil være glade for at se franske Justice på 2017-plakaten.

Ifølge Roskilde Festivals programchef, Anders Wahrén, er der allerede nu store forventninger til det canadiske hovednavn:

- Arcade Fire tilhører på mange måder en ny generation af stilskabere, og siden de spillede hos os for 10 år siden, er deres ambitioner og massive popularitet bestemt ikke blevet mindre. Så vi ser frem til en fuldstændigt storladen og overvældende oplevelse på Orange Scene i 2017, udtaler han i en pressemeddelelse.

LÆS OGSÅ: Roskilde-fans raser over programmet: - WTF?! Det ligner en joke

Ifølge Anders Wahrén er der med dagens offentliggørelser, som altså tegner sig for knap en fjerdedel af næste års program, lagt op til store fællesskabsoplevelser med navne som Arcade Fire og Foo Fighters, der blev offentliggjort i forrige uge.

Dog understreger programchefen, at Roskilde til næste år ligeledes har valgt at fokusere på nye og 'up and coming'-kunstnere:

- Vi (har) et stort fokus på at pege frem mod nye uudforskede territorier og spotte morgendagens stjerner. Og med aktuelle og grænsesøgende kunstnere som Black String fra Sydkorea, Blood Command fra Norge og amerikanske Solange blandt dagens offentliggørelser er vi godt på vej til at sammensætte et program, som nok skal pirre de mest nysgerrige musikelskere, siger han.

LÆS OGSÅ: Northside snupper hovednavn for næsen af Roskilde Festival

Kigger man ned over listen med danske briller, er der tilføjet to navne til plakaten: Svin og Kellermench. Førstnævnte spiller en post-rocket form for jazz, imens sidstnævnte står for en storladen og dyster noir-rock og er pladeaktuel med albummet 'Goliath' først i det nye år.

LÆS OGSÅ: TEST DIG SELV: Har du den rigtige musiksmag?

Den samlede liste med de 24, nye navne til Roskilde Festival 2017 ser således ud:

Arcade Fire (CA)
Blink-182 (US)
Justice (FR)
Erasure (UK)
Solange (US)
The Lumineers (US)
Warpaint (US)
BCUC (ZA)
Black String (KR)
Blood Command (NO)
Cashmere Cat (NO)
Jagwar Ma (AU)
Kellermensch (DK)
Kevin Morby (US)
Margo Price (US)
Kano (UK)
Møme (FR)
Neurosis (US)
Princess Nokia (US)
Red Fang (US)
Svin (DK)
Vanishing Twin (UK)
Viagra Boys (SE)
Wiki (US)

Roskilde Festival finder sted fra lørdag 24. juni til lørdag 1. juli 2017. Partout-billetter koster 1.995 kroner (eksklusiv gebyr). Et begrænset antal endagsbilletter er til salg for 995 kroner (eksklusiv gebyr).

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress