Af - 07/08-16 13:34

5-stjernet underholdning: Danske musikere kan lære meget af Citybois5-stjernet underholdning: Danske musikere kan lære meget af Citybois

Citybois er kommet langt, siden de for halvandet år siden blev udklækket fra 'X Factor'.

Bildstrecke im Grossformat »

Du kan ikke hate på Citybois.

Du kan lade dig provokere af deres ungdommelige energi, deres spæde mandestemmer og deres dig og mig og vi to-tekster, men du kan ikke have andet end respekt for deres evne til at charmere røven ud af bukserne på en scene og levere en fest på selv det mest håbløse spilletidspunkt.

LÆS OGSÅ: De bedste scorereplikker: - Skal vi lege kysseleg?

Smukfest havde nemlig igen i år tildelt Citybois festivalens måske allerdårligste udgangspunkt: Klokken 12:00 på den allermindste scene, der hvor man normalt bare skynder sig forbi for at komme ind til de rigtige scener.

Citybois' kernefans hører selvfølgelig også til i de mindste folkeskoleklasser, og derfor ville det være synd at give dem et attraktivt natte-gig, men det ville have været interessant at se de to rødder give den gas foran et 'rigtigt' festivalpublikum med promiller i blodet.

LÆS OGSÅ: Smukfest i tal: 2.500 jernplader forhindrede festivalen i at drukne

Det til trods leverede Citybois varen i selskab med deres band, der spillede tight med en lyd der sad lige i skabet. Alle knapper på lydpulten var indstillet til 'god lyd', og herfra kunne Anthon og Thor ellers sende deres kærlighed ud til folket med musikalske højdepunkter som 'Purple Lights', 'Ridin' og måske allerbedst den nye - dansksprogede single 'Bedre end Rihanna'. Det er ikke for sjovt, at musikbranchen nu på andet år bliver ved med at bakke op om projektet.

Siden Citybois blev udklækket fra 'X Factor' er de vokset gevaldigt og havde i dag langt mere styr på tingene, end da de spillede deres debutkoncert i Falconer Salen sidste forår.

Modsat dengang hvor de kun havde covernumre at komme med og derfor let kom til at lyde som en parodi, har de nu en god håndfuld egenproducerede hits, som måske lyder som kopier af idoler som Scarlet Pleasure, men som med deres flabede personlighed går rent ind hos publikum.

LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Her er de sjoveste billeder fra Smukfest

Hypen er ikke så stor som tidligere, og drengenes Citygirls er heller ikke så mange som de har været. Men der bliver stadig dånet, skreget og drømt op imod scenen, når Citybois med deres egne ord 'boisificerer', og man kunne nævne mange ældre danske bands, der kunne lære et par tricks eller to af Gentoftes førende fuckbois.

5 ud af 6 stjerner.

LÆS OGSÅ: Teknologi redder 50.000 for øresus og fare på festival

LÆS OGSÅ: Smukfest trods kritik: Betalingschippen har været en succes

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress