Af Rasmus Junge - 02/03-15 07:03

MUSIKANMELDELSE: Rustent signal fra en gylden fortidMUSIKANMELDELSE: Rustent signal fra en gylden fortid

På en måde har TV-2 demonteret al kritik på forhånd, for de har jo allerede for flere årtier siden indrømmet, at de er Danmarks kedeligste band.

storybild

(Billede: Olufson Jonas)

TV-2 ‘Det gode live’
Pladeselskab: Universal
3/6 stjerner

Den selvkarakteristik er selvfølgelig et udslag af Steffen Brandts klassiske lurendrejerironi, men på deres 18. album, ’Det gode liv’, begynder det desværre at virke som en næsten nøgtern betragtning.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Der er stadig koldt på toppen

Det giver plus i karakterbogen, at gruppen gør, hvad den kan, for at forlænge sin relevans ved at hente inspiration udefra. Ud over gæstevokaler fra Connie Nielsen(!), Jørgen Leth og Panamah er Marie Keys faste samarbejdspartner, Andreas ’Maskinen’ Sommer, og sanger/sangskriveren Mads Bjørn medproducere på albummet.

At de to sidstnævnte har en udpræget 80’er-pop-fetich gør dog, at fornyelsen er stærkt begrænset og fornemmelsen af gentagelse udstrakt.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: En gadedrengs sejrssang

Måske skyldes det også, at Steffen Brandt tilsyneladende er kommet i en alder, hvor tilbageblikket fylder mere og mere. Forståeligt nok, men det bliver unødigt nostalgisk på ’Brev til Mona’ og ’Sommeren med mig og Monika’, der musikalsk placerer røven midt på vejen.

Intensiteten stiger på singlen ’Frys’ og den klædeligt nedbarberede ’Hospitalet for ødelagte ting’, henholdsvis en beskrivelse af et forhold i opløsning og en abstraktion over mental skrøbelighed. Mest vital er dog ’Grib karpen’ med Panamah, der bag titlens hø-hø-versionering af ’carpe diem’-mottoet gemmer på en strømlinet og dynamisk, neonglinsende electropopbasker med dunkle understrømme. Mere af den slags næste gang, tak.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Rapkæftet tyggegummipop

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress