Af - 29/09-15 06:21

Giv aldrig op: Tim Christensen viser sine gamle afvisninger fremGiv aldrig op: Tim Christensen viser sine gamle afvisninger frem

Da Dizzy Mizz Lizzy i starten af 90'erne sendte deres første demobånd rundt til pladeselskaberne, fik de nej hele vejen rundt. Tim Christensen har delt de gamle breve på Facebook og forstår godt afslagene.

Bildstrecke im Grossformat »

Se de gamle afslag som Tim Christensen modtog i 1991.

- Tak for det tidsendte bånd, som vi modtog den 13. februar. Efter omhyggelig gennemlytning må vi desværre meddele, at vi ikke er interesseret i at udsende materialet hvorfor båndet returneres vedlagt. Med venlig hilsen Polygram records A/S.

Sådan lød et af de utallige afslag, som Tim Christensen og Dizzy Mizz Lizzy fik fra landets pladeselskaber, som én efter én afviste det unge rockband, da de henvendte sig med et demobånd i starten af 90'erne.

(Hør lidt af demobåndet her)

Siden gik det jo, som det gik. Dizzy Mizz Lizzy blev et af Danmarks største rockbands nogensinde, så i dag sidder der musikchefer rundt i landet og ærgrer sig over, de ikke kunne høre potentialet i første omgang.

- Det er jo næsten som at sige nej til The Beatles, haha. Det var super ærgerligt, fortæller Carsten Elmer, der i 1991 sagde nej tak til Dizzy Mizz Lizzy på vegne af selskabet Virgin.

- Jeg kan faktisk slet ikke huske, at jeg fik et bånd fra Tim Christensen. Man fik jo så meget ind af døren, og hvis ikke det fængede ved første lyt, gik man hurtigt videre til næste.

Lars Bennike fra Warner Music forklarer at selskabet dengang slet ikke skrev kontrakt med danske bands, men at det da er sjovt at se tilbage på.

- Siden kom jeg jo til at arbejde sammen med Tim Christensen, så jeg fik ham til sidst, griner han.

Tim Christensen selv griner i dag også over de gamle afvisninger, som han har delt på Facebook. Han kan udmærket godt forstå, at ingen ville skrive kontrakt med dem i første omgang.

- Vi var 16 år, det var 3-4 år før vores gennembrud, og vi spillede ikke særligt godt. Når jeg hører de gamle demoer i dag, kan jeg sagtens forstå, at de afviste os. Sådan havde jeg det nok bare ikke dengang. Men man kan jo sige, at moralen er, at man aldrig skal give op, selvom man møder en smule modgang.

Tim Christensen har også delt det brev, som han sendte ud til pladeselskaberne.

- Jeg lyder jo som en undskyldning for mig selv, haha.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress