Af Rasmus Junge - 31/08-15 11:13

MUSIKANMELDELSE: The Weeknd bekæmper mismodet med popinspirationMUSIKANMELDELSE: The Weeknd bekæmper mismodet med popinspiration

Selv om teksternes personer stadig flyder rundt i en syndig flod af kyniske engangsknald, misbrug og selvdestruktion, så har den 25-årige musiker bestemt sig for at blive popstjerne.

storybild

The Weeknd er tilbage med sit andet album. (Billede: Press)

Når canadiske Abel Tesfaye ifører sig sit musikalske alias, The Weeknd, fremstår han som lidt af en hængemule. Ikke fordi han ikke trykker den af, tværtimod flyder hans tekster over med endeløse byture, sex og stoffer. Men bag alle udskejelserne runger en knugende eksistentiel følelse: hvad er formålet med det hele? Noget der på hans tidligere udgivelser også har resoneret i de urovækkende, natsorte r’n’b-produktioner.

LÆS OGSÅ: The Weeknds 'Can't Feel My Face' beskyldes for plagiat: Se her hvorfor

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: R’n’b-fornyer vrider genren af led

Men det er sket noget på Tesfayes andet studiealbum, ’Beauty Behind the Madness’. For selv om teksternes personer stadig flyder rundt i en syndig flod af kyniske engangsknald, misbrug og selvdestruktion, så har den 25-årige musiker bestemt sig for at blive popstjerne – på sin egen måde, vel at mærke.

Singlerne ’Earned It’, ’The Hills’ og ’I Can’t Feel My Face’ har allerede varmet effektivt op til albummet, og tretrinsraketten siger også noget om, hvor forskellige stemninger Tesfaye og hans producere arbejder med: fra kæk swing-inspiration, over følelseskold kuldslåethed, til rendyrket, boblende funkpop a la Michael Jackson.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Halvbleg Black Keys-kopi

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Seriøst musikalsk frikvarter

Tidligere har Tesfaye smidige lyse vokal været det eneste element, der for alvor arbejde mod musikken og teksternes mismod, men med et overtal af imødekommende kompositioner – heriblandt også ’Losers’, ’Tell Your Friends’ og ’Shameless’ – bliver The Weeknds udtryk mere facetteret, kontrasteret og dermed langtidsholdbart. Så lever man med overflødige gæsteindslag fra Ed Sheeran og Lana Del Rey og den rærlige, afsluttende powerballade, ’Angel’.

The Weeknd ’Beauty in the Madness’
Pladeselskab: Universal

4/6 stjerner

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress