Af - 25/10-16 08:22

Suspekt satser alt: 'Lukas Graham gav os blod på tanden'Suspekt satser alt: 'Lukas Graham gav os blod på tanden'

Suspekt tester deres popularitet af med annoncering af tre store arena-koncerter, der lanceres som ’de største danske indendørs hiphop-koncerter nogensinde’. Det var Lukas Graham, der gav dem blod på tanden.

Bildstrecke im Grossformat »

Sms fra Suspekt-Emil:
'Render lige rundt i haven, så hvis ikke jeg når den, lover jeg at ringe tilbage asap.'

40 minutter senere er han klar i telefonen.

- Haha, ja jeg går rundt udenfor. Det er godt lige at falde ned efter weekenden.

Selv rapstjerner har brug for at puste ud engang imellem, og med ’weekenden’ henviser Emil til fredagens P3 Guld, hvor Suspekt havde premiere på deres nye single ’Står stadig’, som de mandag formiddag fulgte op med annoncering af deres største turné til dato, der blandt andet inkluderer en koncert i Forum den 7. april næste år.

- Vi har efterhånden spillet de fleste steder i Danmark og ville gerne prøve noget nyt. Så tænkte vi ’hvorfor ikke prøve at fylde Forum?’. Vores koncert på Orange scene sidste år beviste, at det godt kan gøres stort, og da vi så spillede i Forum med Lukas (Graham, red.) fik vi blod på tanden, fortæller Emil, der indrømmer, at det er et kæmpe sats at skulle fylde tre kæmpe haller i København, Aarhus og Aalborg.

LÆS OGSÅ: De vildeste Smukfest-hemmeligheder: Jeg gav en MILF finger til Suspekt

- Nu må vi se, om det kan lade sig gøre. Det ville jo være vildt at få udsolgt. Hver gang vi spiller live, bruger vi stort set alle midler på at gøre det så godt som muligt. Jeg tror, vi har succes, fordi vi gør os umage og er nogle nørder, der brænder, for det vi laver.

Suspekts nye single ’Står stadig’ beskriver Emil som en kærlighedssang til dem selv, deres familie og supporterne, der er grund til, at de stadig kan udleve nye drømme. Han vil dog ikke love noget nyt album foreløbigt.

- Vi er i studiet, men udgiver ikke noget, før det er helt gennemarbejdet. Nu har vi udgivet et nummer og smidt nogle koncerter, så må vi se, hvornår der kommer en plade.

Billetsalget starter den 26. oktober via Livenation.dk.

LÆS OGSÅ: TV: Suspekt møder deres idol - og er helt paf


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress