Af - 10/08-16 19:37

Ed Sheeran beskyldes for at stjæle hit: Vurdér selv om han taber retssagEd Sheeran beskyldes for at stjæle hit: Vurdér selv om han taber retssag

En af de mest populære discipliner i musikbranchen er plagiat-sagsanlæg. Alle beskylder hinanden for at kopiere hinandens sange, og denne gang er det gået ud over Ed Sheeran.

Bildstrecke im Grossformat »

Tilbage i februar 2014 var Ed Sheeran i gang med at tage et bad, da han hørte en fin lille melodi nede fra stuen. Han skyndte sig ud af badet og bad straks sin veninde sangskriveren Amy Wadge, der sad og klimprede på sin guitar, om at skrive ned, hvad hun spillede. Tyve minutter senere havde de skrevet hittet ’Thinking Out Loud’, og alt var fryd og gammen. Troede de.

LÆS OGSÅ: Trumps kone beskyldes for plagiat af Michelle Obama-tale

For nu er Ed Sheeran blevet sagsøgt af den amerikanske sangskriver Ed Townsends familie, som påstår, at ’Thinking Out Loud’ lyder alt for meget som Marvin Gayes 1973-hit ’Let’s Get It On’, som Ed Townsend var med til at skrive.

Det er nærmest hver dag i musikbranchen, at musikere beskylder hinanden for plagiat, uden at det reelt set fører til noget. Tidligere i år blev blandt andet Justin Bieber og Skrillex anklaget af en kollega for at stjæle introen fra hendes nummer til deres megahit ’Sorry’.

LÆS OGSÅ: Justin Bieber sagsøges for sang-tyveri: Bedøm selv

Men Ed Townsends advokater er ikke sådan at spøge med. Sidste år sagsøgte de Pharrell og Robin Thicke for at have kopieret Marvin Gayes ’Got To Give It Up’ til deres ’Blurred Lines’ og endte med at få 50 millioner kroner i erstatning.

Ed Sheeran, der har været tavs på de sociale medier siden december sidste år, forventes at udsende ny musik til efteråret. Udover Marvin Gaye-sagsanlægget kæmper han dog også med et sagsanlæg fra de to ’X Factor’-sangskrivere Martin Harington og Thomas Leonard, der vil have 133 millioner kroner for at stjæle deres melodi til hittet ’Photograph’.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress