Af RJ | CW - 10/11-16 04:15

Her er weekendens fedeste koncerterHer er weekendens fedeste koncerter

Her er et udvalg af de bedste koncerter, Øst- og Vestdanmark kan byde på.

storybild

Red Hot Chili Peppers gæster Jyske Bank Boxen onsdag (Billede: © Mario Anzuoni / Reuters)

ØST

Elektronisk releaseparty i Kødbyen

(Billede: PR)

Silas Moldenhawer og Jonas Kenton har gang i lidt af hvert. De udgør tilsammen halvdelen af When Saints Go Machine, men klør i øjeblikket på med deres house-duo Kenton Slash Demon, som blandt andet har været på turné med Flume. Midt i det hele har makkerparret dog haft tid til at udgive en ny ep under navnet Klorin sammen med Lust For Youth-frontmanden Norin.

’Noncompliance’ udkom i fredags, og selv om stilen her er ambient, kan man forvente masser af house, når Kenton Slash Demon står bag pladespillerne til udgivelsens releasefest på Jolene. Klorin-makkeren Norin samt Kristian Kjôller runder dj-plakaten af.

Fredag den 11. november kl. 22
Jolene, Flæsketorvet 81-85, København

LÆS OGSÅ: Sommerturné bringer Robbie Williams forbi København

Bisse laver ravage i Nordvest

(Billede: PR)

Lørdag kan du komme til støttefesten ’Extravaganza’ for teaterkompagniet Supertanker, og hvis det ikke er motivation nok til at cykle til Bolsjefabrikken på grænsen mellem Nørrebro, Østerbro og Nordvest, kan aftenens musikalske hovedperson måske lokke.

Her kan man nemlig opleve det forrygende musikalske fænomen Bisse, der har høstet masser af anmelderros, senest for albummet ’Højlandet’, der udkom i sidste måned. Derudover er der improvisationsmusik, lydkunst og oplæsning, inden Frej Levin lukker festen ned med ond funk på pladespillerne.

Lørdag den 12. november kl. 18
Bolsjefabrikken, Ragnhildgade 1, København

LÆS OGSÅ: TV: Justin Bieber overrasker alle med smuk intimkoncert

VEST

Rødglødende rockrødder

(Billede: Scanpix)

Selv om begejstringen var noget blandet, da Red Hot Chili Peppers gæstede sommerens Roskilde Festival, er de amerikanske funkrockere ikke afskrækkede. Næste onsdag ruller de således deres omfattende sangkatalog ud i Jyske Bank Boxen i Herning, hvor de også gav koncert i 2011.

Og der er grund til at komme tidligt, for opvarmningen er også værd at få med. Landsmændene i bandet Deerhoof har således ry for at være en medrivende live-oplevelse med deres højenergiske rockeksperimenter.

Onsdag den 16. november
Jyske Bank Boxen, Kaj Zartows Vej 7, Herning

LÆS OGSÅ: WHAT: Her stopper Kanye West koncert og forlader scenen

(Billede: Scanpix)

Få din Malk på

Udover koncerter på NorthSide og Tinderbox tidligere i år er det lang tid siden en dansk raps mest stilskabende grupper, Malk De Koijn, har optrådt live. De ændrer trekløveret på den kommende tid, hvor de tager på efterårsturné. Starten går fredag i Aalborg, fortsætter dagen efter i Aarhus og de kommende weekender også på shows i Aarhus og København.

Som support medbringer de duoen Khalazer, et af de få danske hiphop-acts, der kan matche Tue Track, Blæs Bukki og Geolo G i bevidsthedsudvidende lyrik og udsyrede produktioner.

Fredag den 11. november kl. 20
Skråen, Kjellerups Torv 5, Aalborg

Lørdag den 12. november kl. 21
Posten, Østre Stationsvej 35, Odense


LÆS OGSÅ: Superstjerner kaster sig ind i amerikansk valgkamps slutfase

LÆS OGSÅ: Giga-stjerne i Danmark: Billetterne udsolgt på en time

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress