Af - 03/11-16 07:26

Zayn Malik afslører, at han har lidt af denne grusomme sygdomZayn Malik afslører, at han har lidt af denne grusomme sygdom

Det afslører sangeren i sin kommende bog.

Bildstrecke im Grossformat »

Zayn Malik afslører i sin kommende selvbiografi, at han har lidt af en spiseforstyrrelse. Det fremgår af et uddrag af bogen, som avisen The Sun har udgivet.

- Noget, jeg aldrig har snakket offentligt om før, men som er gået op for mig, siden jeg forlod bandet (One Direction, red.), er, at jeg led af en spiseforstyrrelse, lyder det fra Zayn Malik.

Han fortæller i bogen, at det ikke handlede om, at han var bekymret for sin vægt.

LÆS OGSÅ: Eks-One Direction-medlem afslører mulig solo-single

- Der kunne gå to eller tre dage i streg, hvor jeg ikke spiste noget som helst. Det blev ret seriøst, men det opdagede jeg ikke på det tidspunkt, siger han og fortsætter:

- Jeg tror, at det handlede om kontrol. Jeg følte ikke, at jeg havde kontrol over noget andet i mit liv, men mad var noget, jeg kunne kontrollere, så det gjorde jeg.

Han endte med at tabe sig så meget, at han blev syg. Han mener, at presset på hans skuldre, da han var medlem af One Direction, var med til at ændre hans madvaner.

LÆS OGSÅ: Zayn Maliks ekskæreste sviner ham til med ny sang

I uddraget af bogen, som The Sun har udgivet, er der ingen informationer om, om Zayn Malik var i behandling for sin spiseforstyrrelse.

Zayn Malik droppede ud af One Direction i marts 2015, men inden havde han allerede aflyst flere koncerter og interviews med bandet.

Hans udseende og de mange aflysninger fik flere medierne til at spekulere i, om han var begyndt at tage stoffer. Men det viser sig altså nu, at han så træt og udkørt ud på grund af sin spiseforstyrrelse.

LÆS OGSÅ: Zayn Malik aflyser koncert: Lider af 'ekstrem angst'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress