Af - 07/10-16 16:10

Lukas Graham hyldes igen i udlandet - og du kan få din egen musikvideoLukas Graham hyldes igen i udlandet - og du kan få din egen musikvideo

Lukas Graham får igen international hæder, da hans sang '7 years' er udvalgt til månedens MTV-coversang, hvor du kan få din egen musikvideo.

Bildstrecke im Grossformat »

Lukas Graham er igen i det store spotlight, hvor bandet modtager ny hæder.

Det danske band har længe været populære på den internationale scene, hvor blandt andet sangen '7 years' har storhittet. Sangen lå i flere uger nummer to på den amerikanske hitliste Billboard Hot 100.

Selvom de unge danske mænd ikke vandt, var de også nomineret til den presticefyldte pris som den bedste nye kunstner ved den amerikanske prisuddeling MTV Video Music Awards.

Og nu er der mere hyldest til deres kæmpe hit '7 years', skriver MTV i en pressemeddelelse ifølge Ekstra Bladet.

Sangen er nemlig blevet valgt som månedens MTV-coversang i deres kampagne 'Cover of the Month'.

I den konkurrence kan den dygtige vinder få sin egen musikvideo. Alt du skal gøre er at lave et cover af '7 years', uploade den og så er det Lukas Forchhammer Graham selv, der står for at vælge sin favorit.

Vinderen får sin video vist på musikkanalen, på de sociale medier og på nettet. Samtidig er vinderen med i konkurrencen om at lave årets covernummer, når et års vindere er samlet, skriver Ekstra Bladet.

Så hvis du har en drøm om at komme på MTV, og hvis du kan lide at synge eller spille - ja, så er det bare at komme igang med at optage det og krydse fingre for, at netop dit nummer falder i Lukas Grahams smag.

Du kan høre nogle af de forskellige fortolkninger herunder - og resten finder du her.




Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress