Af Nanna Balslev - 24/05-16 22:54

MUSIKANMELDELSE: Poppens nye, store stemmeMUSIKANMELDELSE: Poppens nye, store stemme

Ariana Grandes tredje album placerer hende som et godt bud på en ny generations Mariah Carey eller Whitney Houston.

storybild

(Billede: PR foto)

Ariana Grande - Dangerous Woman
Pladeselskab: Universal
4/6 stjerner

Udover at være tidligere børnestjerne på tv-kanalen Nickelodeon har Ariana Grande inden for de sidste tre år markeret sig som en af popscenens nye, store stemmer.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Sjælløs soul fra nyt Wafande-projekt

Siden 2013 har hun haft intet mindre end syv hits på den amerikanske Billboard-hitliste, hvilket er lidt af en bedrift. Og med en række stærke pophits som 'Break Free' og 'Focus' og en vokal, der placerer sig midt i mellem Selena Gomez sødme og Mariah Careys imponerende register, er Ariana et godt bud på en ny generations Carey eller Whitney Houston.

LÆS OGSÅ: Musikanmeldelse: Hiphop med hjerne

På sit tredje album har hun skruet ned for nuttetheden og de sukkerklistrede ballader og træder i karakter som en voksen kvinde – »A little less conversation / and a little more touch my body«, som hun selv formulerer det på 'Into You'.

'Dangerous Woman' byder både på tidstypisk tropical house-pop à la Flume og Disclosure på 'Be Alright' og den tungt vuggende dancehall-hymne 'Side to Side' med Nicki Minaj.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Elskelige Elton på partycruise

Ariana er bedst, når hun folder stemmens vinger helt ud på den fingerknipsende soulede 'I Don't Care' og den funky 'Greedy' og værst, når hun forfalder til corny popklicheer på 'Moonlight'. Det sagt, er 'Dangerous Woman' et af årets hidtil bedste albums fra en af popscenens stærkeste nye kort.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress