Af Bjørn A.G. Lange - 16/11-15 07:24

MUSIKANMELDELSE: Justin Biebers forvandling giver meningMUSIKANMELDELSE: Justin Biebers forvandling giver mening

Popdrengen over dem alle er blevet en ung mand med musikalske ambitioner.

storybild

Det tog fusen på mange, da en vis Justin Timberlake for 15 år siden tog springet fra latterliggjort boyband-dukke i ’N Sync til pludselig at være en anerkendt og seriøs megastjerne med fans i alle aldre. Og det er nærliggende at se Timberlakes canadiske navnebror med efternavnet Biebers nye album, ’Purpose’, som et forsøg på at gøre ham kunsten efter.

Biebers fjerde studiealbum, der er blevet til med blandt andre Kanye West og stjerneproduceren Rick Rubins (Beastie Boys, Red Hot Chili Peppers, Jay Z m.fl.) hjælp og bliver udgivet på det legendariske hiphop-label Def Jam, har gæsteoptrædener fra så prominente hiphop-navne som Big Sean, Travis Scott, Nas og ikke mindst producermakkerparret Diplo & Skrillex, der brillerer på den eminente ’Where Are Ü Now?’ – et af flere højdepunkter på albummet.

Bieber savner måske nok Timberlakes charme, men han sætter en tyk streg under, at han er meget mere end ’blot’ et tween-ikon. Med overlegen stemmeføring lægger han det ene hook efter det andet oven på en elektronisk r'n'b, der pulserer og knitrer som neonrør på en natklub.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Mere af det samme fra Rasmus Seebach

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Max gas i popland

På albummets sidste halvdel går albummet dog en smule i stå. For eksempel på den ligegyldige ’Been You’ samt klaverballaderne ’Life Is Worth Living’ og titelnummeret med en vammelsød spoken word-passage, der virker som unødvendige afbræk i en eksklusiv fest, hvor der ellers ikke er sparet på noget, og som selv de mest street cred-bevidste smagsdommere vil kunne danse til.

Justin Bieber ’Purpose’
Pladeselskab: Universal

4/6 stjerner

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Forelskede drømmepop-perler

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: For mange spøgelser hos Depeche Mode-sanger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress