Af - 24/04-16 12:52; Opdateret: 24/04-16 13:05

Jay Z var Beyoncé utro: Nu afslører hun det heleJay Z var Beyoncé utro: Nu afslører hun det hele

Beyoncé bruger på imponerende vis sit nye album til at fortælle om den ægteskabskrise, hun har gået igennem med Jay Z.

Bildstrecke im Grossformat »

Ægteparret Beyoncé og Jay Z har altid holdt privatlivet privat, men den 5. maj 2014 krakelerede facaden pludselig, da overvågningsbilleder viste lillesøster Solange Knowles gå fysisk til angreb på sin svoger i en elevator.

LÆS OGSÅ: Beyonce udsender nyt album: Kardashian uploader STRAKS nye nøgenbilleder

Sladderbladene gik amok. Jay Z havde været Béyoncé utro, mente den ene kilde efter den anden. Efter seks års ægteskab som kongen og dronningen af pop-musik, var alt ikke så 'crazy in love' længere. Navne som Rihanna og Rita Ora blev nævnt som Jay Z's elskerinder, men ingen stod frem. Ingen ville udtale sig. Ingen før nu.

Natten til søndag dansk tid udsendte Beyoncé ud af det blå (hun havde i forvejen annonceret en musikfilm) sit sjette soloalbum med titlen 'Lemonade'.

Albummet og den tilhørende musikfilm, der indtil videre kun kan ses på streamingtjenesten Tidal, viser sig nemlig at være Beyoncés version af Jay Z's utroskab, og alverdens fans er allerede nu blæst bagover af Beyoncés dramatiske følelses-udbrud, der på poetisk vis går fra jalousi, mistænksomhed til vrede og decideret krig.

Jay Z har været Queen B utro, og nu skal han bøde for det, mens hele verden ser på.

Ligesom danske Lukas Graham, der sjældent snakker om sit privatliv i medierne, men glædeligt deler ud af de mest følsomme detaljer i sine tekster, er Beyoncés 'Lemonade'-album fyldt med stærke citater.

LÆS OGSÅ: Rihanna gav mikrofonen til fan: Hvad der så skete, havde ingen forventet

Hun begynder sin musikalske torden med kapitlet 'Intuition', hvor hun fortæller, hvordan Jay Z minder om hendes egen far.

- In the tradition of men in my blood, you come home at 3AM and lie to me. What are you hiding? What a fucking curse, lyder det fra Beyoncé, der direkte spørger:

- Are you cheating on me?

I filmen ses en arrig Beyoncé smadrer alt på sin vej med et baseballbat i hånden.

Hun spørger:

- What's worse? Looking jealious or crazy? I'd rather be crazy.

- You ain't married to no average bitch boy.

Hun slår fast:

- Keep your money, I got my own.

Til sidst smider hun vielsesringen fra sig, mens den sorte amerikanske frihedskæmper Malcolm Xs ord lyder i baggrunden:

- The most disrespected person in america is the black woman.

Beyoncés nye album er nemlig ikke kun en fortælling om Jay Z's utroskab. Det er samtidig en hyldest af afroamerikanere, og hun fortsætter altså fremmarchen for den politiske bevægelse Black Lives Matter, som hun provokerede med under årets Super Bowl pause-show i februar, hvilket skabte stor opstand i USA.

Da vreden har lagt sig bevæger Beyoncé sig over i en tilgivende fase. Jay Z er hendes eneste ene, og da hun bestemmer sig for forsoning, beslutter hun samtidig at gøre det med stil.

- Now that reconcilation is possible if we're gonna heal let it be glorius, synger Beyoncé og herefter afslører 'Lemonade'-filmen private optagelser af Jay Z og Beyoncé i sengen, til deres bryllup, da de begge får en tatovering på fingrene, og da Beyoncé er gravid med datteren Blue Ivy.

Kongen og dronningen sidder stadig på tronen.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Så meget har stjernerne ændret sig siden deres første musikvideo


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress