Af - 15/08-16 08:58

Fifth Harmony på vellykket retrotogtFifth Harmony på vellykket retrotogt

Det amerikanske ’X Factor’-band leverer veloplagt retro-r’n’b på sit nye album.

storybild

At det ikke altid er vinderne, der løber med succesen, er det amerikanske, såkaldte ’trap-soul’ girlband, Fifth Harmony, et godt eksempel på.

Det blev dannet under amerikansk ’X Factor’ i 2012, men måtte nøjes med tredjepladsen.

Siden har gruppen dog, modsat de fleste af programmets vindere, haft en række hits, og den nye plade bliver næppe nogen undtagelse.

’7/27’ er veloplagt retro-r’n’b, som sender tankerne mod start-00’ernes Britney’er og Aguilera’er, og med singlen ’Work From Home’ har de da også allerede indtaget den amerikanske singlehitlistes top 10.

Albummet kredser i velkendt girlband-stil om udfordringerne ved at få kærlighedslivet til at gå op med ønsket om selvstændighed og personlig frihed.

Det hele er hørt før, både tekst- og produktionsuniverset, men man må give ’X Factor’-opfinderen Simon Cowell, at han så rigtigt, da han sammensatte kvintetten, for der er faktisk både nerve, oprigtighed og store stemmer gemt i de fem sangerinder. En positiv overraskelse.

Fifth Harmnoy ’7/27’
Pladeselskab: Universal
4/6 stjerner

LÆS OGSÅ: DJ Khaled holder hiphop-hof


LÆS OGSÅ: Mad, musik og festuge: Tre events til din sensommer

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress