Af - 18/08-16 16:28

14-årige tvillingebrødre slår alle rekorder: Mød Nordens største teenageidoler14-årige tvillingebrødre slår alle rekorder: Mød Nordens største teenageidoler

Det begyndte med en sejr i norsk børne melodi grand prix i 2012. Fire år senere er tvillingebrødrene Marcus og Martinus Nordens største teenageidoler.

- Her er så dejligt fladt. Skal vi ikke bytte land, spørger Marcus og flækker så af grin.

Sammen med sin tvillingebror Martinus er han for første gang på besøg i Danmark for at give koncert i Tivoli, og et par timer før koncertstart giver de norske drenge et par interviews på Tivoli Hotel for at fortælle om deres vanvittige succes.

LÆS OGSÅ: 50 nye X Factor-deltagere: Derfor vinder vi

De er kun 14 år gamle. For fire år siden stillede de op i norsk MGP og vandt med nummeret ’To dråper vann’. Siden har de udgivet 11 singler, der til sammen har medført 74 millioner afspilninger på Youtube, hvilket har gjort dem til Nordens største teenageidoler.

- Det er helt sygt. Vi har den mest sete musikvideo på norsk nu, og da vi engang landede i Bergen lufthavn for et stykke tid siden, var der så mange fans, at de måtte tilkalde politiet, haha. Det er lidt underligt, når folk besvimer og græder, når de ser os. Men det er også rigtig sjovt.

LÆS OGSÅ: Christopher var suveræn på Smukfest: Ligner en ny Thomas Helmig

Marcus og Martinus startede allerede med at synge i børnekor sammen, da de var fem år. De synes, det er fedt at dele scenen med hinanden, og de drømmer om at kunne leve som popstjerner resten af deres liv.

- Vi ser op til folk som Justin Bieber, Justin Timberlake, men også Lukas Graham. Men vi føler os slet ikke som store stjerner endnu. Vi har heller ikke nogle vilde ting på vores rider, griner de og forklarer, at de har bedt om ikke at få serveret slik backstage før en koncert, for så kommer de bare til at spise det hele, og det er jo ikke så sundt.

LÆS OGSÅ: 5-stjernet underholdning: Danske musikere kan lære meget af Citybois

Selvom de synger på norsk, har de alligevel opnået næsten 25 millioner afspilninger på deres single 'Elektrisk'. Hør den her:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress