Af Bo Norström Weile | PB - 25/01-16 12:00

Roskilde Festival afslører 21 nye musiknavneRoskilde Festival afslører 21 nye musiknavne

LCD Soundsystem genoptager karrieren på Orange Scene. Samtidig giver MØ sit eneste show på dansk jord under dette års Roskilde Festival. Se alle de netop offentliggjorte navne her.

Bildstrecke im Grossformat »

Amerikanske LCD Soundsystem vælter Orange Scene under dette års Roskilde Festival. Det oplyser festivalen sammen med 20 andre, nye navne.

Sidste gang dance-punk/rock-bandet spillede på festivalen var for fem år siden, og forventningerne fra festivalledelsens side er derfor skyhøje:

- LCD Soundsystems genforening er nærmest kommet ud af det blå, og vi turde faktisk ikke tro de første rygter, der begyndte at svirre på internettet sidste år. Men nu er det en realitet, og de får lov til at genoptage karrieren på Orange Scene en sen aften til sommer. I modsætning til så mange andre bands, der lader sig genforene, så stoppede LCD Soundsystem, da de nærmest ikke kunne blive bedre eller opleve mere succes. De vender ovenikøbet tilbage med både koncerter og en ny plade, og det har overbevist os om, at de nok skal genfinde glæden og spillelysten og indfri de skyhøje forventninger, siger Roskilde Festivals programchef Anders Wahrén.

LÆS OGSÅ: Jack Black og PJ Harvey kommer til Roskilde Festival

LCD Soundsystem skabte på ti år stor begejstring med deres skødesløse disco-punkede festrock, før gruppen efter tre album og mindeværdige hits som 'Daft Punk Is Playing At My House', 'All My Friends' og 'Someone Great' besluttede sig for at stoppe på toppen med et afskedsshow i Madison Square Garden i New York i 2011.

Udover LCD Soundsystem smider Roskilde store danske navne som MØ, S!vas og The Minds of 99 på plakaten.

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival forsøgte at få David Bowie til det sidste: - Han skyldte en koncert

LÆS OGSÅ: Amerikansk stjernerapper klar til næste års Roskilde Festival

For MØ bliver koncerten på Roskilde den eneste sommeroptræden på dansk jord, og det er allerede nu bestemt, at den 27-årige popkomet skal spille på Orange Scene, hvilket bliver hendes første optræden på hovedscenen. Sidste gang spillede hun foran et fyldt Arena-telt.

Samtidig har Roskilde fundet genvalg The Minds of 99, som sidste år med et brag af en debutkoncert åbnede Orange Scene. Også S!vas vil være at finde på Dyrskuepladsen til sommer. Sidst han gæstede festivalen – som optræder i hvert fald – var i 2014, hvor han spillede på Apollo-scenen.

LÆS OGSÅ: Red Hot Chili Peppers kommer til Roskilde Festival

Den endelige plakat til årets Roskilde Festival ser først dagens lys senere på foråret. Med de 21, nye afsløringer er 53 ud af 175 navne nu offentliggjort.

Se alle navnene i galleriet herover eller samlet herunder:

LCD Soundsystem (US)
MØ (DK)
Tame Impala (AUS)
Ghost (S)
Kvelertak (N)
S!vas (DK)
Birdy Nam Nam (F)
Chvrches (UK)
Destroyer (CA)
DJ Paypal (DE)
First Hate (DK)
Floating Points UK)
Frank Carter & The Rattlesnakes (UK)
Gaye Su Akyol (TR)
Klub 27 (DK)
The Minds of 99 (DK)
Palace Winter (DK)
Protomartyr (US)
Recondite (DE)
Savages (UK)
Tal National (NE)

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress