Af - 03/11-16 19:55

Sådan blev 'Hvor er du bro' et hit: Det startede med et opkald fra BasimSådan blev 'Hvor er du bro' et hit: Det startede med et opkald fra Basim

20-årige Kevin Andreasen fra Rødovre har under kunstnernavnet Bro hittet hele sensommeren med nummeret ’Hvor er du bro?’. Han fik hjælp af Basim, og nu arbejder de to hitmagere på en opfølger.

storybild

Da Bro optrådte i Tivoli til Voice 16. var det kun fjerde gang. han stod foran et publikum. (Billede: limic-foto.dk)

Den 24. juni blev internet-Danmark ramt af et nyt viralt-fænomen: Sangeren Bro, der ikke kunne finde sin ’bro’. Nummeret ’Hvor er du bro?’ blev et stort Spotify-hit, og er i dag blevet afspillet 8,5 millioner gange. Det hele startede med et opkald fra Basim.

- Han var for mange år siden kærester med min søster, men vi havde ikke snakket sammen i lang tid, da han ringede for at høre, om jeg ikke ville være med til at lave noget musik, fortæller Bro, der bag sit alias hedder Kevin Andreasen, er 20 og fra Rødovre.

LÆS OGSÅ: 50 nye X Factor-deltagere: Derfor vinder vi

- Jeg havde været i byen med en af mine venner, der hedder Kasper, som pludselig forsvandt afsted med en eller anden pige. Basim er en ret god sangskriver, så han hjalp mig med at lave en tekst ud af oplevelsen. Dagen efter gik vi i studiet med den, så snakkede vi med nogle pladeselskaber, og en uge senere lå den på Spotify. Det gik eddermame hurtigt, haha.

Bro skrev kontrakt med Universal Musics nye viral-afdeling Hurricane Records, og han arbejder nu med Basim om at skabe et nyt hit.

- Vi skal passe på ikke at tænke for meget over, at vi skal overgå ’Hvor er du bro’. Det næste nummer bliver lidt i samme ’bro’-stil – det duer ikke at jeg bliver en arrogant spasser – men det bliver også lidt mere seriøst. Vi ved godt. hvornår det udkommer. men kan ikke sige det endnu.

LÆS OGSÅ: WOW: Basim ligger nummer ét på stor udenlandsk hitliste

Hvad skete der med din bro. der forsvandt i byen?

- Altså jeg ved godt. hvor han er, men han vil ikke tale med mig. Han sagde i et radiointerview. at han var sur over. at jeg havde lavet en sang om ham, haha.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress