Af - 21/06-15 20:07

Headbangede du i weekenden? Det skal du være glad forHeadbangede du i weekenden? Det skal du være glad for

Var du til Copenhell i weekenden, starter du højst sandsynligt ugen i bedre humør end din nabo. En ny undersøgelse viser, at heavy metal har en beroligende, opløftende effekt på folk.

Bildstrecke im Grossformat »

Heavy metal-fans er maskeklædte voldsmænd. De forguder djævlen og drikker blod til deres cornflakes. Troede du. Nu bliver du klogere.

Alle der var med i moshpitten, da Slipknot i weekenden væltede Copenhell, går formentlig en fredfyldt mandag i møde. En ny australsk undersøgelse viser, at heavy metal har en beroligende, opløftende effekt på metal-fans.

LÆS OGSÅ: Djævlehorn! Her er de nyeste emojis til telefonen

Chef-forsker Leah Sharman fra Queensland university udtaler til den engelske avis Telegraph, at man med undersøgelsen ville nedbryde folks fordomme om heavy metal-fans.

- Vi ser ofte overskrifter i medierne, der påstår, at personer, der lytter til heavy metal, har sociale problemer. Det har vi modbevist.

LÆS OGSÅ: QUIZ: Copenhell-band eller Ikea-møbel?

39 personer i alderen 18 til 34 blev først udsat for et kvarters interview, hvor de blev bedt om at genfortælle øjeblikke i deres liv, som gjorde dem vrede. Bagefter lyttede de til 10 minutters hård rock og herefter forsvandt al stress, irritation og vrede, som var opbygget under interviewet.

- Musikken hjalp dem af med vreden og gjorde dem i stedet opløftet og inspireret, fortæller Leah Sharman om undersøgelsen, der er publiceret i det amerikanske tidsskrift Frontiers of human neuroscience.

Metroxpress spørger weekendens Copenhell-gæster: Hvordan er humøret i dag?

Thomas Stripp, 43 år, København
- Humøret er helt i top. Er dog lidt medtaget efter tre dage med øl og god musik. Jeg vender tilbage til næste år.

Issabell Eriksen, 41 år, Ballerup
- Humøret er helt i top. Det var super fedt at opleve stemning, musik og glade mennesker. God energi. Man er helt ladet op til resten af sommeren.

Brian Madsen, 32 år, Frederikssund
- Humøret er helt fint. Var rigtig glad for Slipknot, Kreator og Hammerfall.

Amanda Stampe Hønnerup, 16 år, Næstved
- Humøret er fantastisk, selvom jeg kommer til at savne Copenhell. Det bedste ved festivalen er stemningen under koncerterne.

Morten Hansen, 30 år, Slagelse
- Humøret er højt og tømmermændene ligeså. Det er dog en lidt flad fornemmelse at komme hjem efter tre dage i 'helvede' med fuld smadder på.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress