Af Bjørn A. G. Lange - 23/11-15 09:37; Opdateret: 23/11-15 10:01

MUSIKANMELDELSE: Dronning Adele er tilbage!MUSIKANMELDELSE: Dronning Adele er tilbage!

Er du i tvivl om, hvor skabet skal stå, så bare spørg Adele. Souldronningen er på banen med stærkt album.  

storybild

(Billede: Presse)

»Hello, it’s me«, lyder åbningen på engelske Adeles nye album, ’25’, sangerindens første i næsten fem år. Og lad det være sagt med det samme: det er rigtig rart at se dig igen, Adele!

Stilen er fortsat primært klaverbåren soul, men det er som om, der er blevet højere til loftet hos Adele, der har lagt en god del af den lidt skramlede, roots-inspirerede cafélyd, vi kender fra hendes foregående udspil på hylden. Adele fremstår mere og mere som en næsten aristokratisk diva, der med masser af luft omkring sin fuldkommen vidunderlige stemme synes at kunne gøre lige præcis, hvad der passer hende – og gør det.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Tyggegummiboblen er brast for One Direction

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Justin Biebers forvandling giver mening

Singleforløberen ’Hello’ lægger fra land i overlegen stil og lyder allerede nu som en klassiker – en kæmpeballade som vil blive stående blandt de allerstørste mange år frem. Lidt mere uptempo er de skarptskårne ’Send My Love (To Your New Lover)’ og ’River Lea’, hvor håndklap og korarrangementer blander dråber af klassisk r’n’b i cocktailen, men det er på de stemningsmættede klaverballader som ’I Miss You’ og ’When We Were Young’, at Adele for alvor understreger, at hun er dronningen af moderne soul. Den slags fås ganske enkelt ikke bedre end hos den 27-årige londoner.

Nok bader hun sig måske, i stil med ligesindede sangerinder som Duffy og Lana Del Rey, vel rigeligt i filmisk retro-romantik, men som den sublime sanger og sangskriver, hun er, kan man alligevel blot bukke og neje og sige ærbødigst tak for audiensen, når de knap 50 minutter i Adeles tronsal er forbi. Imponerende.

Adele ‘25’
Pladeselskab: XL/Playground

5/6 stjerner

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Mere af det samme fra Rasmus Seebach

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Max gas i popland

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress