Af - 20/10-16 18:03

ADVARSEL: Hvis du er teenager, vil denne Lady Gaga-artikel kede dig ihjelADVARSEL: Hvis du er teenager, vil denne Lady Gaga-artikel kede dig ihjel

Engang var hun verdens største, kvindelige popstjerne. Så begyndte hun at lave upopulær popmusik og blev overhalet indenom af Beyoncé og Rihanna. Fredag forsøger Lady Gaga at gøre comeback med et nyt album.

Bildstrecke im Grossformat »

Lady Gagas seneste single ’Perfect Illusion’ opnåede i sidste måned en anonym 15. plads på den amerikanske singlehitliste. Fredag følger hun op med albummet ’Joanne’, og aldrig har der været så lave forventninger til et album fra popmusikkens tidligere førstedame.

- Det er ikke nogen stor nyhed for os, at Lady Gaga udgiver et nyt album, og vi har ikke tænkt os at omtale det i en artikel. Vi kunne måske finde på at sætte en ny single på en playliste op vores Spotify-profil, men ellers får albummet ikke omtale hos os, lyder det fra journalist på Vi Unge Marie Søndergaard, der vurderer, at Lady Gaga ikke længere fylder ret meget i de danske unges verden.

- Da hun kom frem, var hun ret unik, og for fem år siden, da hun lavede ’Born This Way’, var hun en stor inspiration og et forbillede for mange unge, men nu har andre idoler taget over, tilføjer hun.

LÆS OGSÅ: Rygterne er sande! Popdiva scorer halftimeshowet til Super Bowl

Anders Dinesen, der ved Danish DeeJay Awards 2016 blev kåret til årets mainstream-dj, kunne heller ikke finde på at spille Lady Gagas nye musik.

- Det er noget tid siden, at hun er kommet med noget revolutionerende, og meget af det nye har ikke været så klub-minded. Hvis jeg spiller for et ungt publikum, sætter jeg heller ikke Lady Gaga på, for de har ikke oplevet hendes storhed.

Lady Gagas nye album kommer efter, hun har optrådt med jazz-legenden Tony Bennett og imponeret ved Oscar-showet for sin hyldest til musicalen ’The Sound of Music’. Eftersigende skulle hun have hyret en ny manager ved navn Bobby Campbell for at gøre sin karriere langsigtet frem for at konkurrere med popkollegaerne om de hurtige ’her og nu’-hits.

LÆS OGSÅ: Lady Gaga afslører personlig nedtur: 'Jeg kan intet huske i dag'

Lady Gaga i den berømte kødkjole ved MTV VMA i 2010

Lady Gagas seneste single 'Perfect Illusion'

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress