Af - 03/04-16 15:22; Opdateret: 03/04-16 15:55

ØV: Derfor må Embrace udskyde deres X Factor-præmieØV: Derfor må Embrace udskyde deres X Factor-præmie

Det var planlagt, at Embrace skulle til London for at indspille musik i næste uge, men den tur er de nødt til at udskyde.

Fredag vandt Embrace 'X Factor', og som en del af deres præmie, skulle de i denne uge have været til London for at indspille sange til deres kommende EP.

Men den tur bliver de to søstre fra Holstebro nødt til at udskyde. Azilda og Anilde har nemlig ikke et dansk pas og skal søge om visum for at besøge den britiske hovedstad. Det skriver dr.dk.

LÆS OGSÅ: TV: Embrace efter 'X Factor'-sejr: Wow! Vi skal jo i radioen?

- Vi skal ikke til London alligevel. Vi er ikke danske statsborgere, så det er noget, vi skal søge visum til. Vi har aftalt, at det er noget, vi udsætter, siger pigerne til dr.dk.

De to søstre flygtede i 2000 fra Angola til Danmark med deres familie, hvor de fik asyl som FN-flygtninge. Men det betyder også, at de to piger ikke har dansk statsborgerskab - og derfor kræver det et specielt visum at komme til Storbritannien.

LÆS OGSÅ: 'X Factor'-chefen: - Embrace vandt stort

Men pigerne er faktisk slet ikke kede af, at de må udskyde turen.

- Det er godt, for så kan vi komme hjem og slappe af og være sammen med familien. Det er ikke fordi, EP’en skal være færdig lige med det samme, siger de til dr.dk.

Pigerne fortalte fredag efter deres sejr, at de kommer til at insistere på, at de selv får lov til at skrive sange til deres kommende EP.

Men de er nu også godt tilfredse med deres nye single ‘Commitment Issues’, som de synes viser en helt ny side af dem.

- Anilde holdt fast i, at det skulle være den sang, vi valgte. Jeg var mere sådan: 'Njaaa, jeg ved ikke, hvad jeg synes.' Men jeg er så glad for, at vi holdt ved den, for den er så festlig, siger lillesøster Azilda til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Slået på målstregen: X Factor-drømmen er slut for Alex

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress