Af - 10/12-15 15:05; Opdateret: 10/12-15 16:51

TV: Troye Sivan får sine fans til at græde over optræden hos Jimmy FallonTV: Troye Sivan får sine fans til at græde over optræden hos Jimmy Fallon

Troye Sivans første optræden på amerikansk tv gik godt.

Han er kun 20 år, men allerede kendt som et kæmpetalent verden over.

Australske Troye Sivan - der både er sanger, skuespiller og kendt YouTuber - havde sin debut på amerikansk tv i starten af denne uge.

LÆS OGSÅ: 20-årig homoseksuel popstjerne: Jeg taler om det, mange andre er flove over

Hans optræden med sangen 'Youth' hos Jimmy Fallon fik hurtigt hashtagget #TroyeOnFallon til at trende på Twitter. Her kunne man se, at hans sang ligefrem fik mange af de unge fans til at græde.





LÆS OGSÅ: TV: Adele og Jimmy Fallon spiller 'Hello' på skoleinstrumenter




Selv om Troye Sivan kan skrive mange ting på sit visitkort, så er hans første prioritet musikkarrieren lige nu. Det fortalte han til metroxpress, da vi talte med ham i sidste måned.

- I øjeblikket vil jeg nok kalde mig sanger. På mit visitkort skulle der nok bare stå ‘kreativ’. Det er svært at sætte ét ord på, hvad jeg laver for tiden, siger den 20-årige multikunstner til Metroxpress.

Troye Sivan er kendt blandt andet kendt for sine mange sjove videoer på YouTube, men specielt én video fik hele verdens opmærksomhed tilbage i 2013.

LÆS OGSÅ: TV: Ariana Grande rammer plet med parodier af Britney, Christina og Celine Dion

I videoen sprang den dengang 18-årige Troye ud som homoseksuel. Siden har han brugt sin stjernestatus til at sætte fokus på homoseksualitet, som mange steder i verden stadig ikke er accepteret.

- Jeg føler helt sikkert et ansvar over for mine unge fans. Jeg føler, at jeg har fået en platform af en grund. Jeg prøver at sprede et godt budskab, hvor jeg kan, siger Troye Sivan til mx og fortsætter:

- Jeg ville virkelig have sat pris på, at der havde været en masse kunstnere, som var sprunget ud, da jeg var yngre. Jeg tror bare, at jeg forsøger at være den person, som jeg gerne ville have haft, da jeg var i skabet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress