Af - 09/10-15 09:13; Opdateret: 09/10-15 09:42

EKSKLUSIV VIDEO: Shaka Loveless og Simon Kvamm teamer op i ny musikvideoEKSKLUSIV VIDEO: Shaka Loveless og Simon Kvamm teamer op i ny musikvideo

Sammen med Medina sang Shaka Loveless sig 'ud af mørket'. Nu er han bogstaveligt talt ude i lyset i selskab med Simon Kvamm på singlen 'I nat er vi ladt'. Det kom i stand efter en omgang fuldemandsvrøvl.

De to østjyske musikkammerater Shaka Loveless og Simon Kvamm har fundet sammen på den nye uptempo single 'I nat er vi ladt'. Et samarbejde der har været flere år og en druktur undervejs.

- Vi mødtes for nogle år siden om aftenen backstage på en festival. Stemningen var høj – vi var i godt humør, lad mig sige det sådan. Jeg får spurgt Simon, om ikke vi skal lave noget sammen – han er bare sådan 'nej!'. Et par år senere spørger han mig så: 'Hva, Shaka du har jo arbejdet med så mange forskellige. Hvorfor har vi ikke lavet noget sammen?' Jeg griner og spørger, om han ikke kan huske, at han sagde nej. Det kunne han ikke, så han har været godt flyvende, fortæller Shaka Loveless.

LÆS OGSÅ: Se video: Shaka Loveless hitter på Facebook med sang til flygtninge

Nu er singlen så ude med tilhørende sommer-stemningsvideo optaget i Klitmøller, hvor Simon Kvamm er rykket op med sin familie for at starte et nyt, nordvestjysk musik-miljø.

- Det er fedt at kunne vise Klitmøller frem. Jeg er blevet fuldstændig forelsket i det deroppe. Vi kom desværre ikke ud og surfe, selvom vi snakkede om det, men mine evner er heller ikke til mere end 10 sekunder på brættet, haha.

LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Popkanonen Shaka Loveless løber tør for krudt

Simon Kvamm plejer jo at spille med Peter Sommer. Skal han føle sig truet af Shaka Loveless?

- Haha, nej, der er kun to, der kan være De eneste to. Jeg kan godt lide dem, som de er, og så kan jeg heller ikke synge så dybt som Peter, slår Shaka Loveless fast.

Se musikvideoen til 'I nat er vi ladt' øverst.

LÆS OGSÅ: Tak for i år: Se metroxpress' bedste billeder fra årets Skanderborg festival

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress