Af - 31/05-15 16:13

Danske fest-konger: - Vi har ikke tid til at drikke os fulde længereDanske fest-konger: - Vi har ikke tid til at drikke os fulde længere

Vild $mith er 'på det shit igen' med nyt album, ny 'rigtig' turné og en fortsat drøm om at holde festen kørende.

storybild

(Billede: Universal Music)

Præcis (cirka) et år efter, at rap-trioen Vild $mith udsendte debutalbummet 'Lever det liv', udsender de i dag 'den svære to'er' 'Straigh Fire', så sommeren endnu engang kan blive fyldt med østjysk fest-rap.

LÆS OGSÅ: Rapperes ønske gik i opfyldelse: Drak fadøl med top-politiker

De har med egne ord ikke haft behov for at gå i en ny 'arty', indadvendt retning, men holder fast i udgangspunktet: Det impulsive, fest-musik kredsende om forholdet mellem mand og kvinde.

Der er dog én væsentlig forskel:

- Da vi lavede første album, drak vi os fulde hver gang, der skulle laves et nyt nummer. Det har vi ikke tid til længere. Der er helt klart kommet mere struktur på tingene. Før havde vi også arbejde og studie ved siden af, nu er det her fuld tid, forklarer Vild $mith, der for nemhedens skyld herfra citeres som én person, selvom de er tre.

LÆS OGSÅ: Vild trio: Folk tror vi er Drake, Shaka Loveless og ham fra The Voice

- Haha, folk fatter stadig ikke, at vi er en trio. Vi ved ikke hvorfor. Vi har spillet på nærmest samtlige diskoteker i Danmark, så folk burde have fundet ud af det. De lærer det forhåbentlig, siger...Vild $mith.

De vandt P3's talentprojekt Karrierekanonen i 2013, fik en mindre landeplage med numre som 'Vild i dag syg i morgen', men de føler først, de rigtig fik fat i danskerne, da singlerne 'Gør det godt' og sidste års julefrokost-banger 'Det ik sket' nåede ud til folket.

- Alle der laver musik kan være heldige at ramme et hit og blive et one hit wonder. Det svære er at lave de næste. De helt store navne har jo 50 monsterhits. Det er fedt nu at have flere numre i settet, som folk kender, og som de går amok til. Når vi tænker tilbage, er det jo helt sindssygt, hvordan vi kunne komme igennem spillejobs med kun ét nummer, som folk kendte.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Sådan ser stjernerne fra 'Rap fyr i L.A.' ud i dag

Vild $mith består af Esben (Hvidmayn) og brødrene Moses (Vild ting) og Daniel (Vild son). Indtil videre har det ikke slidt på venskab eller familieskab at være blevet til en forretning.

- Selvfølgelig har vi engang imellem problemer og ting, vi er uenige om. Når der skal tages beslutninger, er vi stadig ikke helt afstemt med hvem, der gør hvad. Daniel er helt klart bedst til at lukke ned og bare gå, hvis vi andre kommer op at skændes.

Kender man bare en lille smule til Vild $miths musik, kan man få den opfattelse, at deres liv er en lang fest. Det er den ikke helt. Længere.

LÆS OGSÅ: TV: Dansk rapper gav tre fans en uforglemmelig oplevelse

- Før vi startede, var vi i byen onsdag, torsdag, fredag, lørdag og nogle gange søndag. Men nu er vi selv blevet festen. Vi er stadig afsted, men nu er det jo for at spille. Og hvis du vil levere et ordentligt show, så drikker du dig ikke stiv. Så hvis vi for eksempel spiller et sted i Nordjylland, så bliver vi ikke og fester bagefter – så tager vi hjem. For ellers kan vi ikke være klar til næste aften.

Vild $mith er henover sommeren at finde på de fleste festivaler. Herefter tager de på deres første rigtige spillesteds-turné.

LÆS OGSÅ: Den sødeste gangster: Mand filmer konens perfekte rap

- Så får vi at se hvor mange, der egentlig synes, vi er nice. Diskotekerne er jo som regel fyldte i forvejen, når man kommer, og folk er mega stive. Så det bliver en helt anden stemning. Forhåbentlig med bedre lyd og bedre backstagelokaler. Det bliver straight fire!

Lær Vild $mith lidt bedre at kende i videoen her:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress