Af Bjørn Lange - 14/11-16 08:21; Opdateret: 14/11-16 08:39

MUSIKANMELDELSE: Burhan og pigerneMUSIKANMELDELSE: Burhan og pigerne

Den pigeglade sanger kæmper med banale tekster på ellers vellykket retro-album.

storybild

Det vakte spredt forundring, da en barmavet Burhan G for nylig indtog P3 Guld-scenen med et spøjst medley af Princes sange. Hvorfor, Burhan?

Men det giver pludselig mening, når man hører Brøndby-drengens nye album. Her trækker Burhan nemlig en lige linje tilbage til soulmusikkens største helte: Michael Jackson, James Brown og altså Prince. Og selv om det er de helt store sko, Burhan træder i, lykkes det ham faktisk flere gange på især albummets første halvdel at udfylde dem.

LÆS OGSÅ: Burhan G taler ud: Nøgenhed, selvironi og livet som far

Bevares, det kommer til at minde om pastiche, når der lægges digital vinylknitren i mixet for at imitere originalerne, men den 33-årige sanger er en af landets bedste, og det klæder hans nasale stemme at erstatte sin glatte poplyd med håndspillet og varm Motown-sound.

Det fungerer bedst på de friske singler om et par af de åbenbart talrige kvinder i Burhans liv, ’Nathalia’ og ’Lucy’, men også på ballader som ’Tatoveret’ og ’Joy’ (en tredje af de allestedsnærværende piger) spilles de støvede retro-kort klogt og effektivt.

LÆS OGSÅ: Se Burhan G's geniale modsvar til P3 Guld-kritik

Desværre lever Burhans tekster ikke op til musikkens kvalitet. Linjer som »Elevator’n gik i stå / hu-åh-uh-åh / na-na-na-na/ hun si’r: hva’ så, superstar?«, som det lyder på åbneren, eller »I starten, der prøved’ jeg at drukne mine sorger / men vinen, den gav mig kun mod til at ring’ dig op igen« virker kejtede, banale og forstyrrende på en plade, der ellers viser en mand, der har modet til at bide skeer med de allerstørste, og som faktisk også godt – sine steder – kan være med ved bordet.


LÆS OGSÅ: MUSIKANMELDELSE: Entertaineren er tilbage

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress