Af - 19/05-15 23:02; Opdateret: 19/05-15 23:12

Danmark misser Eurovision-finalenDanmark misser Eurovision-finalen

Anti Social Media røg ud af dette års Melodi Grand Prix i semifinalen.

storybild

(Billede: Polfoto)

Øv.
Anti Social Media røg ud af dette års Melodi Grand Prix i semifinalen.

Forsanger Philip Thornhill og resten af boybandet, Nikolaj Tøth Andersen, David Rønne Vang og Emil Vissing Christensen leverede ellers en fin præstation med sangen The Way You Are.

LÆS OGSÅ: Grand prix-finaleplads bliver svær mission for Danmark

Det skete foran et veloplagt publikum i Wien, hvor en stor, dansk delegation var til stede, og gjorde deres bedste for at heppe på danskerne.

Det er første gang siden 2007, at Danmark ikke formår at komme i Eurovision-finalen.

I 2007 var det Peter "DQ" Andersen og sangen "Drama Queen", der blev skrottet af melodi grand prix-fansne. Nu har danske Anti Social Media og sangen "The Way You Are", der er skrevet af Remee og Lars "Chief 1" Pedersen, lidt samme skæbne.

LÆS OGSÅ: Anti Social Media: Vi vil mere end Eurovision

Danmark var på forhånd spået ringe chancer for at gå videre til finalen, der afholdes i Wien i Østrig.

Bookmakernes odds var dårlige, og i de forskellige fora, hvor fans diskuterer favoritter og mulige finalister, var der heller ikke megen begejstring at spore.

Ifølge DR's melodi grand prix-ekspert, Ole Tøpholm, kan en del af forklaringen på Danmarks manglende succes være, at Anti Social Media simpelthen ikke lever op til det show, tv-seerne gerne vil have anno 2015.

- Opstillingen med et band på scenen, synes mange, er kedeligt fjernsyn. Der skal ligesom ske noget mere, for det bliver for anonymt, forklarede han inden semifinalen.

LÆS OGSÅ: TEST DIG SELV: Er du lige så aktiv på Facebook som Anti Social Media?

Sidste gang, et band vandt Eurovision var - hvis man ikke tæller finske Lordi, som eksperten kalder for en gimmick, med - i 1997, da britiske Katrina and the Waves tog sejren.

Siden da har det været soloartister og duoer, der har vundet det europæiske melodi grand prix.

Finalen i Eurovision afholdes lørdag aften og bliver - selvom det er uden dansk deltagelse - sendt på DR1 klokken 21.00.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Europas dom over Anti Social Media: Vi kan bedst lide Anne Gadegaard

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress