Af - 29/11-16 10:00

Northside tilføjer fire nye navne til programmetNorthside tilføjer fire nye navne til programmet

Der er sågar en velkendt aarhusianer på plakaten.

Bildstrecke im Grossformat »

Northside har allerede kapret navne som Radiohead, Run The Jewels og MØ til næste års festival. I dag tilføjer de endnu fire navne til plakaten.

Der er tale om det britiske band Bastille, som slog igennem med sangen 'Pompeii' i 2013, der blev et verdensomspændende hit.

LÆS OGSÅ: Danske verdensstjerner og amerikansk hiphop-duo til Northside

I juni udgav de singlen 'Good Grief', som man også kan finde på albummet 'Wild World', der blev udgivet i september.

Udover det engelske band byder Northside også velkommen til en gammel kending - nemlig aarhusianeren Thomas Helmig, der nu skal spille i sin hjemby.

Hvis vi siger 'Det er mig der står herude og banker på', behøver den 52-årige sanger vist ikke mere introduktion.

LÆS OGSÅ: Roskilde-fans raser over programmet: - WTF?! Det ligner en joke

Det danske band Phlake besøger igen Northside, hvilket de også gjorde tidligere i år på P6 BEAT Stage, hvor der slet ikke var plads til alle de gæster, der gerne ville se bandet.

Derfor får de nu chancen på Northside en gang til på en større scene.

Sidst, men ikke mindst, kommer den svenske sangerinde Veronica Maggio. Hun er kendt for hits som 'Välkommen in', 'Måndagsbarn' og 'Jeg kommer'.

LÆS OGSÅ: Northside snupper hovednavn for næsen af Roskilde Festival

Bastille og Veronica Maggio kan begge opleves fredag 9. juni på NorthSide 2017, mens Thomas Helmig og Phlake kan opleves lørdag 10. juni.

Du kan købe billetter via festivalens hjemmeside.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress