Af - 18/06-16 20:36; Opdateret: 24/06-16 13:28

Rookie eller rutineret? 10 ting du skal vide inden Roskilde FestivalRookie eller rutineret? 10 ting du skal vide inden Roskilde Festival

Fake it till you make it...

Bildstrecke im Grossformat »

Er du et stort spørgsmålstegn, når du hører sætninger som "Fuck - hegnet er væltet i Syd" eller "Vi skal i pitten"?
På Roskilde Festival er der vendinger, som du kun kan forstå, hvis du har været der før. Men bare rolig, du behøver ikke blive 'Spørge Jørgen' fra dag et.

Metroxpress har lavet en guide, der kan hjælpe dig gennem mærkelige udtryk og andre ting, som folk forventer, du ved på Roskilde Festival.

LÆS OGSÅ: 15 gadgets du ikke kan undvære til sommerens festivaler

Hegnet er væltet

Rutinerede Roskilde-gængere sidder gerne i kø i flere døgn for at få det perfekte spot til deres lejr. Derfor kan man flere dage før festivalstart finde ventende gæster foran indhegningen. Hegnet til pladsen åbner officielt 16.00 lørdag den 25. juni, men adskillige gange er hegnet væltet før tid.

Pitten

Hører du dine venner råbe "Vi skal i pitten", mens de spæner væk fra dig, så betyder det egentlig bare, at de vil helt forrest til en koncert. Ved nogle af de store scener er det forreste området indhegnet, og har kun plads til et begrænset antal. Det er det områder der kaldes 'pitten'.

LÆS OGSÅ: TV: Festival-gæster læser op af deres sjoveste Tinder-beskeder

Skøre camp-navne

De fleste lejre har et navn, men nogle gør altså lidt mere ud af det end andre. En af de meget kendte camps er 'Camp Luksus' - som endda har deres egen Facebook-side, hvor man kan holde øje med events. Lejren er kendt for deres enorme højtalere, som de ofte kører ud af lejren for at få plads til en endnu større fest.

'Power walken'

Stien mellem de høje el-master der går gennem store dele af teltområdet kaldes 'power walken' - nogle kalder det Roskildes svar på en catwalk. Gå en tur her, hvis du vil ses.

LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: Stjæler Snapchat?

C, E eller P?


Dine venner skriver, at de er taget til fest i G34 - men, hvad betyder det? Teltpladsen er inddelt i forskellige blokke som har sit eget bogstav og tal. Så er det nemmere for alle at forklare, hvor de er. Grib et kort over plasen, hvis du vil have et nøjagtigt overblik.

Live stream

Hvis du er for doven til at rejse dig fra festivalstolen, kan du streame koncerterne live i stedet. I år er det Red Bull TV, der står for dækningen.

LÆS OGSÅ: WTF: Edward Snowden live på Roskilde Festival

Som en lille by

Teltområdet på Roskilde Festival er som en mindre by. Derfor kan du selvfølgelig også handle de mest nødvendig ting, finde bade samt toiletter, og selvfølgelig har byen også et par søer. I badesøen kan man tage en dukkert - men sørg for at gøre det først på ugen, den har ry for at blive rimelig klam senere hen.

Åh nej - var det Arena eller Apollo

Folk slynger scenenavnene ud, som om det var allemandsviden. Og her er det altså lidt mere kompliceret end Grøn Koncerts to scener. Roskilde Festival har ni scener. Så få lige styr på Apollo, Arena og ikke mindst Orange Scene inden festivalstart.

LÆS OGSÅ: Roskilde Festival-aktuel rapper anholdt for voldtægt: Koncert i fare

Countdown

Nu hvor vi er ved scener: Countdown er den helt nye scene med elektronisk musik. Scenen er åben i warm up-dagene fra søndag til tirsdag.

Cravings

"Vi skal ha' Boogie-burger'"siger din kammerat. "Hvad er en Boogie-burger" tænker du. Der er adskillige muligheder, når sulten melder sig, og mange madboder er blevet så populære, at folk går målrettet efter for eksempel 'Meyers flæskestegssandwich' eller 'Boogie-burger'.


LÆS OGSÅ: Stor DJ afslører vidunderkur: Sådan slipper han for tømmermænd

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress