Af - 03/08-16 23:52

Rihanna for faen: Skanderborg buhede og så skyndte divaen sig hjemRihanna for faen: Skanderborg buhede og så skyndte divaen sig hjem

Først kom hun for sent, og derefter jabbede hun sig igennem sin lille Skanderborg koncert. Til gengæld fik Rihanna sagt 'Småkfest' 1000 gange. Det kunne hun godt have gjort bedre.

Bildstrecke im Grossformat »

Rihanna ville ikke have, at de danske fotografer tog billeder af hende, så her får du i stedet en tegning.

Rihanna for faen. Det var sgu ikke helt perfekt.

Til trods for at verdensstjernen selv selvfølgelig synes, at det var den bedste aften nogensinde, og at publikum var det bedste, hun havde oplevet i hele verden (ligesom det er i alle de andre byer), så blev hendes debutkoncert på Smukfest en spøjs omgang.

LÆS OGSÅ: Rihanna må ryste i bukserne: Hvad f*** skete der lige der?

Først kom hun en halv time for sent på scenen, så publikum der ellers stod tæt pakket begyndte at buhe.

Derefter skyndte hun sig igennem sit bagkatalog. 12 sange nåede hun blandt andet på den første halve time. Og selvom hun i forvejen havde brugt alt for meget spildtid i sminken, så brugte hun god tid på konstant at forlade scenen for at iføre sig den ene 'Smukfest'-t-shirt efter hinanden.

LÆS OGSÅ: VIND GAVEKORT: Har du taget det smukkeste billede?

Efter fem kvarter (vel 60 minutter reelt på scenen) sagde hun tak for i aften, og så kunne man så tænke lidt over det.

Der var selvfølgelig også masser af højdepunkter.

Publikum var mega på. Da Rihanna under andet nummer 'Love The Way You Lie' først gang råbte 'Småkfest', gav det et sjældent hørt højt brøl fra publikum.

Det var også fedt at se en afslappet Rihanna mere klar i hovedet end nogensinde (hvem husker ikke det stenede ansigt på Roskilde festival i 2013?).

LÆS OGSÅ: Rihanna er landet i Jylland: Fem koncerter du SKAL se på Smukfest idag

Hun var faktisk så afslappet, at hendes sædvanlige stripper-outfit i dagens anledning var skiftet ud med en orange sag, der nemt kunne blende ind på en McDonalds-restaurant.

Det var selvfølgelig også fedt nok, da hun igen-igen fik alle til at smide deres lysende mobiltelefoner op i luften under 'Diamonds', og da hun til sidst krængede sjælen ud til 'Love on the Brain'.

Det var også cool nok, at hun havde taget sin skum-væg med fra koncerten på Amager i starten af juli til trods for, at hun i dag var på besøg i en lille østjysk skov.

Når man lige har oplevet Beyoncés perfekte popmaskine i Parken, virker Rihanna som en utrænet 'X Factor'-deltager. Men hva' faen. Publikum havde en fest, og så kan alt andet være lige meget.

3 ud af 6 stjerner.


LÆS OGSÅ: Citybois er klar med ny dansk sang: Hør den her

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress