Af Morten Skovgaard - 09/02-16 08:16

SPILANMELDELSE: 'XCOM 2' er fremtidens modstandskampSPILANMELDELSE: 'XCOM 2' er fremtidens modstandskamp

Onde rumvæsener holder Jordens befolkning i et jerngreb, mens en lille gruppe helte kæmper indædt mod overmagten.

storybild

Hvis genoplivningen af den gamle 90'er-klassiker 'UFO: Enemy Unknown' i form af 'XCOM: Enemy Unknown' i 2012 var en succes, er efterfølgeren 'XCOM 2' intet mindre end en genistreg. De invaderende rumvæsener vandt krigen efter det første spil og hersker nu over Jorden, mens spilleren er tvunget til at udføre hemmelige missioner med specialtrænede guerillakrigere, der slår til overalt på kloden for at forpurre fjendens planer.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Nyt ’Hitman’-spil efterligner tv-serierne

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Taktisk terrorbekæmpelse

Det meste i 'XCOM 2' er, som det plejer at være i serien: Spilleren skal holde styr på sin base, som løbende skal opgraderes og udvides med nye faciliteter, og der skal rekrutteres både agenter til kamp og forskere og ingeniører, der kan udføre obduktioner på rumvæsener og analysere deres teknologi. Et verdenskort giver adgang til en lang række missioner og begivenheder, og kamp foregår som sædvanlig i den trækbaserede taktiske del, hvor man sender sine soldater ned i indsatsområder for at bekæmpe fjenden.

Denne gang er spiloplevelsen imidlertid udvidet og forbedret på en lang række vigtige områder – ikke mindst i kraft af en langt mere nærværende og interessant historie, der gør agenterne til langt mere end blot kanonføde. På selve missionerne er der nu også et overraskelseselement til stede, idet spilleren ofte angriber fra skyggerne, og tidsnedtællinger kan være med til at øge intensiteten betydeligt.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Actionarkæologen vender tilbage i 'Rise of the Tomb Raider'

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Genoplev barndommens store øjeblikke i ’Star Wars: Battlefront’

'XCOM 2' overgår med legende lethed alt, vi tidligere har set i spilserien, og er en næsten perfekt kombination af action og strategi. Gamle fejl er rettet (men der er dog stadig nogle til stede), brugerfladen er blevet strømlinet yderligere, og spillet er fængslende i en grad, hvor det går seriøst ud over både arbejde og privatliv, hvis man ikke passergodt på! En fuldstændigt uforbeholden anbefaling herfra.
Morten Skovgaard.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress