Af Morten Skovgaard - 24/11-15 08:32

SPILANMELDELSE: Genoplev barndommens store øjeblikke i ’Star Wars: Battlefront’SPILANMELDELSE: Genoplev barndommens store øjeblikke i ’Star Wars: Battlefront’

Den bløde tilgang til genren vil uden tvivl hjælpe med at tiltrække nye spillere – men erfarne shooter-entusiaster gør klogt i ikke at forvente alt for meget af et spil, der først og fremmest sigter mod at levere en autentisk ’Star Wars’-oplevelse.

storybild

Det bliver næsten ikke større: EA DICE har lige siden den eksplosive start med ’Battlefield 1942’ i 2002 leveret de til dato bedste totalkrigsoplevelser i spilformat med ’Battlefield’-spilserien, og ’Star Wars’-feberen er ved at ramme kogepunktet op til premieren på filmen ’The Force Awakens’ midt i december.
’Battlefront’ er opbygget som én lang homage til de tre gamle ’Star Wars’-film, mens den seneste trilogi ignoreres fuldstændigt – og mange tak for dét – til fordel for alt det klassiske ’Star Wars’-materiale.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Så skal der spilles plastikspade

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Tilbage til fremtiden – og retur til fortiden

På overfladen er spiloplevelsen da også nærmest blændende, for George Lucas’ gamle filmunivers er genskabt med stor respekt for forlægget og med forrygende flot grafik. Spillet bugner af forskellige spiltyper, hvor man enten alene eller sammen med og mod andre spillere kan kaste sig ud i et væld af forskellige typer kampe, man kender fra de gamle film – for eksempel det ikoniske Walker-angreb på oprørernes base på planeten Hoth eller vilde dogfights mellem TIE Fighters og X-Wings. Særligt Hero Battles-spiltypen, hvor én spiller kæmper med en særligt stærk figur, såsom Luke Skywalker eller Darth Vader, mod flere fjender, er et fremragende element.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: 'Lego Dimensions' er en fornøjelig pærevælling af alting godt

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Nathan Drake springer over konsolkløften og udgives til PS4

Det er dog mest ’Star Wars’-poleringen, der får ’Star Wars: Battlefront’ til at skinne, for når man kradser lidt i lakken, imponerer spillet ikke synderligt i forhold til ’Battlefield’, ’Call of Duty’ og de mange andre toneangivende shootere på markedet. Med en meget skrabet singleplayer-del og uden nogen historie er ’Battlefront’ rettet udelukkende mod multiplayer, men styringen virker ofte upræcis, våbnene savner slagkraft, og spillet føles i det hele taget meget let og arkade-agtigt. Den bløde tilgang til genren vil uden tvivl hjælpe med at tiltrække nye spillere – men erfarne shooter-entusiaster gør klogt i ikke at forvente alt for meget af et spil, der først og fremmest sigter mod at levere en autentisk ’Star Wars’-oplevelse.

Billedtekst
’Star Wars-stemningen driver ned over skærmen i det nye ’Star Wars: Battlefront’.

Til: Pc, PS4, Xbox One
Producent: EA DICE

4 ud af 6

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress