25/08-15 07:00

SPILANMELDELSE: Udkæmp enorme slag i ’Star Wars’-universetSPILANMELDELSE: Udkæmp enorme slag i ’Star Wars’-universet

’Star Wars: Battlefront’ lader spillerne genskabe de store slag fra filmene.

storybild

’Battlefield’-spilserien fra svenske DICE har været et enormt hit for spiludgiveren Electronic Arts. Det er derfor ikke så mærkeligt, at EA har valgt at sætte de dygtige udviklere på opgaven med at forene de kæmpestore slagmarker med det elskede ’Star Wars’-univers, efter at firmaet opnåede de eksklusive rettigheder til at udvikle ’Star Wars’-spil til spillekonsollerne for nogle år siden.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Smuk trækbaseret iOS-action

’Battlefront’ er en genoplivning af spiludvikleren Pandemics glimrende gamle spilserie af samme navn – som dengang pudsigt nok mest af alt virkede som en kopi af ’Battlefield’-spillene. Bortset fra den ekstra DLC-mission The Battle of Jakku, som hænger sammen med den kommende’Star Wars’-film ’The Force Awakens’, baserer det nye spil sig primært på den oprindelige filmtrilogi. Imperiet og Rebellerne udkæmper store slag i multiplayer-kampe online for op til 40 spillere – deriblandt den ikoniske kamp om isplaneten Hoth fra ’The Empire Strikes Back’, hvor de gigantiske AT-AT Walkers angriber Rebellernes base.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: En smuk ørkenvandring

’Battlefront’ indeholder ikke nogen sammenhængende historie og er derfor ikke særligt attraktivt for dem, der helst vil spille alene offline. Der er dog mulighed for at kaste sig ud i enkeltstående samarbejdsmissioner med enten en anden spiller på delt skærm eller en computerstyret bot i Survival Mode, hvor bølger af stadigt stærkere og flere fjender skal nedkæmpes.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Kamp om farver bevæbnet med vandpistoler og malerruller

Spillet har lige siden de første præsentationer tidligere i år set ekstremt lovende ud, og der er god grund til at tro på, at de dygtige udviklere fra DICE formår at skabe den helt rigtige oplevelse. ’Star Wars: Battlefront’ bliver udgivet den 17. november.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress