Af Thomas Berger - 05/05-15 07:42

TEST: Microsoft Surface i budget versionTEST: Microsoft Surface i budget version

Microsoft har skåret i ydelsen på deres Surface så prisen umiddelbart ser mere fornuftig ud.

storybild

Pris: 4.699 kr./5.599 kr.
Web: Microsoft.dk
Karakter: 4/6

Microsoft har fra starten haft to versioner af deres hybridcomputer Surface – en til de professionelle brugere, udstyret med en fuld version af Windows, og så den mere prisvenlige model, der måtte nøjes med den pinligt neddroslede RT-version af styresystemet. Det er heldigvis slut med Surface 3, der er udstyret med en komplet Windows 8.1.

LÆS OGSÅ: HTC One M9 leverer høj ydelse i solid indpakning

Men der er selvfølgelig stadig forskelle på Surface 3 og så pro-versionen, hvilket ses tydeligt i både pris og ydelse. Surface 3 er således bygget op om en quad-core Intel Atom x7 processor suppleret af henholdsvis to gigabyte ram og 64 gigabyte SSD-harddisk eller fire gigabyte ram og 128 gigabyte SSD-harddisk. Det er nok til at håndtere de daglige behov for internet og office-programmer, men maskinen løber skrigende bort ved synet af blot moderat krævende spil.

LÆS OGSÅ: TV: Ekstrem test - kan man koge sin smartphone?

Surface 3 fungerer imidlertid godt som en lille arbejdsmaskine på farten. Skærmen har en fornuftig størrelse på 10,8 tommer med en opløsning på 1920 x 1280, vægten ligger nede på 622 gram og batteritiden ved videoafspilning nærmer sig ti timer. Microsoft har valgt at udskifte opladningsstikket til et Micro USB-stik, så maskinen fornuftigt nok kan låne for eksempel mobiltelefonens lader – en mere modig producent ville dog have satset på det nye USB-C-stik, der bliver den kommende standard.

LÆS OGSÅ: TEST: Samsung Galaxy S6 har masser af kant

Prisen på Surface 3 synes fornuftig i forhold til ydelse og formfaktor, men du skal være opmærksom på, at prisen også snyder. Du skal nemlig betale svimlende 1.169 kr. ekstra for coveret med det indbyggede tastatur, og yderligere 400 kr. hvis du vil have tegnepennen med i købet. Og så bliver prisen pludselig lidt pebret.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress