Af Christian Vorre Mogensen - 03/11-16 04:21

E-sport: Sydkoreanere forsvarer verdensmesterskabE-sport: Sydkoreanere forsvarer verdensmesterskab

Efter at være blevet presset til det yderste af landsmændene fra Samsung Galaxy hjemtog sydkoreanske SK Telecom i sidste weekend verdensmesterskabet i ’League of Legends’.

storybild

(Billede: Twitter)

De forsvarende verdensmestre fra Sydkorea, SK Telecom T1, genindtog tronen som verdens bedste ’League of Legends’-hold, da de i et fyldt Staples Center i Los Angeles sidste weekend slog de ligeledes koreanske udfordrere fra Samsung Galaxy i en spændende maratondyst.

LÆS OGSÅ: Søren er gået fra dropout i 8. klasse til stjerne i Los Angeles

Finalens første point var således hjemme efter det længste finalesæt nogensinde, på 70 mod normalt cirka 35 minutter.

Hvor SK Telecom T1 var tippet til at tage finalen med en hurtig 3-0-sejr (der spilles bedst ud af fem), gik det kun som spået i de to første sæt, som favoritterne stilsikkert og rutineret tog. Men i tredje sæt slog undertippede Samsung Galaxy pludseligt tilbage, særligt takket være deres spiller Ambition, som igen og igen lukkede modstanderholdets superstjerne Faker ned.

LÆS OGSÅ: Computerspillere indtager efterskolerne efter ferien

Til stående applaus fra salen tog Samsung Galaxy også fjerde sæt, hvorefter scenen var sat til et altafgørende femte sæt. Her var SK Telecom T1 igen drabeligt effektive. De forsvarende mestre tvang Samsung Galaxy til hele tiden at reagere og aldrig etablere deres eget spil, og efter at have straffet alle fodfejl fra udfordrerne kunne SK Telecom T1 løfte trofæet og den to millioner dollars (cirka 13,5 millioner kroner) store check.

LÆS OGSÅ: Efterskole sætter 'League of Legends' og ' Counter Strike' på skemaet

Sydkoreanerne kan nu bryste sig af tre verdensmesterskaber, og Faker er nu den mest scorende spiller ved verdensmesterskaberne i ’League of Legends’ nogensinde. Han tog desuden endnu engang prisen som finalens mest værdifulde spiller.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress