Af - 16/03-15 17:21; Opdateret: 16/03-15 18:01

Kristian: Jeg SKAL komme til at leve af det herKristian: Jeg SKAL komme til at leve af det her

Kristian Thygesen drømmer om at blive gamer på fuld tid og leve af det. Men vejen er brolagt med hårdt arbejde, snusfornuft og en god portion held.

storybild

Billedetekst case: Kristian Thygesen livestreamer hver dag. Her sidder han med sine vigtigste værktøjer: Computer, to skærme og en god mikrofon. (Billede: Kristian Thygesen)

Det er formiddag i Danmark, og de fleste af os andre er for længst stemplet ind på 8-16 jobbet. Langt fra det traditionelle arbejdsliv sidder Kristian Thygesen i sin stue og spiller computer. Han er i selskab med omkring 500 seere, der fem dage om ugen følger med i hans bedrifter i den virtuelle verden.

Kristian Thygesen er 26 år, lærerstuderende, og så er han en af de 1.5 millioner streamere verden over, der hver dag logger ind på Twitch og åbner op for deres helt egen tv-kanal, hvor de transmitterer live, mens de spiller alt fra League of Legends til Counter-Strike.

- Jeg startede med at lave videoer til YouTube tilbage i juni måned sidste år, og begyndte at streame på Twitch i november. Det er helt klart min plan, at jeg skal leve af det her.

Drømmen for Kristian Thygesen er at leve af det, men det er desværre de færreste, som det lykkedes for, og det er meget hårdt arbejde, fortæller han:
- Jeg tror aldrig, jeg vil anbefale nogen, at de skal være streamer, hvis de vil tjene mange penge. De første fire måneder tjente jeg 50 dollars i alt. Man arbejder rigtig meget for ingenting.

Men pludselig tog det fat, da Kristian Thygesen fandt en niche at kaste sig over. Han begyndte at udgive guides på YouTube til spillet Path of Exile, hvor han var blandt de første.

- Det allervigtigste er at være den første. Så får man hurtigt visninger, hvilket betyder at ens videoer kommer til at ligge øverst på listerne, fortæller Kristian Thygesen.

Streamerne på Twitch tjener penge på de donationer, som deres seere giver dem for et øjebliks opmærksomhed på skærmen. De typiske donationer ligger mellem 1-10 dollars, men det hænder, at nogen smider mere i kassen, siger Kristian Thygesen.


Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress