Af Morten Skovgaard - 23/08-16 03:24

SPILANMELDELSE: Kortspil lader dig regereSPILANMELDELSE: Kortspil lader dig regere

Det lille digitale kortspil ’Reigns’ rummer en spændende og uforudsigelig kongerige-simulation.

storybild

Hvis du har en konge i maven, tilbyder ’Reigns’ et komplet uregerligt kongerige! (Billede: PR)

Nogle gange byder de mindste spil på de største oplevelser, og det lille spil ’Reigns’ er en af årets skinnende små perler.

I rollen som konge træffer man afgørende beslutninger for sit rige ved at svirpe kort til højre eller venstre – på samme vis som i dating-appen ’Tinder’.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Rejsen til universets centrum

Det gælder om at sikre, at kirken ikke bliver vred, at folket ikke gør opstand, at opretholde en god militærstyrke samt at have penge nok i kassen til at klare alle de udfordringer, man møder.

Omvendt kan det også resultere i alt fra en ufrivillig martyrkåring med efterfølgende grusom henrettelse af kongen til et forræderisk militærkup, hvis man lader nogen af disse fire elementer nå helt i top, så balance er altafgørende for succes.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Nattens ridder er også et politisk menneske

Det herlige ved denne lille simulation er, at man fortsætter, hvor den sidste konge slap, når man dør – hvilket man gør ofte og som regel under meget voldsomme omstændigheder, enten fordi man træffer dårlige beslutninger eller lytter for meget til de forkerte rådgivere.

Der er en forbløffende variation i ’Reigns’, som krydrer spiloplevelsen med kulsort, skæv humor i alt fra de næsvise skeletter, man slås med på sine underjordiske skattejagter, til alle mulige sære optrin ved det kongelige hof.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Fremtidens postbude vil blive parkour-løbere

En gennemgående historie knyttet sammen med et væld af små missioner skaber masser af fremdrift.

Selvom en stor del af ’Reigns’ består af gentagelser, hvor man forsøger at gøre det bedre, end man gjorde med den foregående konge, føles spillet langt hen ad vejen udfordrende og innovativt – og det holder fint til flere gennemspilninger.

'Reigns’
Til: Android, iOS, pc
Producent: Devolver Digital
5 ud af 6

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress