Af - 06/04-15 11:57; Opdateret: 07/04-15 08:35

Snapchat-vennelisten er TILBAGE: Nu i emoji-udgaveSnapchat-vennelisten er TILBAGE: Nu i emoji-udgave

Her er forklaringen bag mystisk Snapchat-update.

Bildstrecke im Grossformat »

Klik videre for at se de forskellige emoji betydninger

Har du set det gule hjerte, flammen eller "kigger til siden"-emoji'en på din Snapchat-venneliste?

Den seneste opdatering fra messaging-appen byder nemlig på en emoji-invasion af din venneliste. Det bekræfter Snapchat.

“Fra i dag vil en række emojis dukke op i din Snapchat-venneliste. Og nej, det er ikke bare dine favorit-emojis (shout out til lorte-emoji’en), de betyder rent faktisk noget super vigtigt - de forklarer hele din vennegruppe,” skriver Snapchat i deres Discover-sektion i dag.

LÆS OGSÅ: Snapchat bossen bøjer sig - bringer venskabs-funktion tilbage

Snapchat forklarer opdateringen ved at give eksempler igennem Beyoncés vennegruppe, hvis hun havde været på snap. Se det i galleriet øverst.

Og mon ikke, der er lagt op til masser af spekulation, taktik og flirt på Snapchat med de nye emoji-muligheder?

Det betyder de forskellige emojis:

Gult hjerte - I er hinandens bedste venner

Anstrengt emoji - Din bedste ven er denne persons bedste ven

Smilende emoji - En af dine andre bedste venner

Solbrille emoji - En af dine bedste venner er en af deres bedste venner

Kigger til siden emoji - Du er deres bedste ven - men de er ikke din bedste ven

Flammen - I er gået snap-amok og har sendt hinanden beskeder flere dage i streg

Tallene foran angiver, hvor mange dage, der er blevet snappet frem og tilbage uden pause.

Tidligere på året gik en hel del Snapchat-brugere amok med Twitter-klager, da appen i en opdatering valgte at sløjfe den velkendte venneliste, der viste, hvem man snappede allermest med.

Et værktøj, der især blev brugt til at se, hvem ens udkårne egentlig skrev allermest med.

Kort efter gik Snapchat-bossen Evan Spiegel ud og lovede brugerne, at vennelisten ville komme tilbage inden længe. Og det tyder på, at det er det løfte, han indfrier nu med vennelisten i en ny udgave.

LÆS OGSÅ: Så meget privat data videregiver Snapchat til myndighederne

LÆS OGSÅ: LISTE: 5 danske kendte, du burde følge på Snapchat

LÆS OGSÅ: Ny Snapchat-opdatering fyrer op for musikken

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress