Af - 10/08-16 13:07

Var du også avisbud? Folk får et godt grin over  ny trend på de sociale medierVar du også avisbud? Folk får et godt grin over ny trend på de sociale medier

En Twitter-trend, hvor man skriver sine syv første jobs, giver lejlighed til at reflektere og få et godt grin på samme tid, siger social medie ekspert.

storybild

De allerførste job hyldes med #firstsevenjobs (Billede: Scanpix)

Hvis du er på Twitter, har du måske bemærket dem i dit feed. Opdateringer med en liste over jobs under #firstsevenjobs.

- Hashtagget startede i USA og har siden spredt sig helt vildt, og det er blandt andet taget fint imod i Danmark også. Alle fra social medie personligheder, kendte, politikere og helt almindelige twitterbrugere deltager, siger Nathalie Larsen, der er digital chef hos kommunikationsbureauet Lead Agency og kendt som ekspert i sociale medier.

Helt konkret opstod tendensen, da en kvinde fra Alaska manglede inspiration.

- Sangskriveren Marian Call tweetede som research til en sang, hvor hun skrev sine egne syv jobs og bad andre skrive deres. Herefter startede den her massive bølge, forklarer Nathalie Larsen.


Den amerikanske sangskrivers spørgsmål blev til #firstsevenjobs, som i flere dage har været et af de mest populære hashtags i verden. I Danmark er hashtagget brugt over 580 gange.

- Jeg tror, at mange har bidt på i USA i første omgang, fordi det lidt er den amerikanske drøm på 140 tegn. Det bedste eksempel er med Buzz Aldrin, der beviser, at man kan starte med helt almindelige jobs og så ende med at blive astronaut. Det viser, at man kan starte på gulvet og ende på direktionsgangen, siger Nathalie Larsen.


- Herhjemme handler det ikke så meget om den amerikanske drøm, som en personlig refleksion over folks udvikling.

- Man kan grine lidt over, at nogle, der har en vigtig post i dag startede med at lave noget ligegyldigt. At politikere, skuespillere eller folk i topstillinger engang er startet som opvaskere eller jordbærplukkere.

- Der er også en hel masse ironisk distance i den danske strøm, hvor mange laver grin med hashtagget og skriver vanvittige jobs som eksempelvis bordelmutter. Så der kommer et humoristisk lag indover.

Se udvalgte #firstsevenjobs herunder







LÆS OGSÅ: Ny skægtrend spreder sig på nettet

LÆS OGSÅ: Lokum-ception: Hans toilet vælter Twitter

LÆS OGSÅ: STORT GALLERI: Der findes INGEN dumme spørgsmål på Facebook

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress