Af - 18/07-16 15:23

6 gode tip til at spare på strømmen i Pokemón GO6 gode tip til at spare på strømmen i Pokemón GO

Enhver Pokémon-træners frygt er telefonens batteri. Men heldigvis er der gode råd at hente.

Bildstrecke im Grossformat »
Det ser ganske vist fedt ud, når man kan se virtuelle Pokémon på skrivebordet eller fortovet i den virkelige verden - men spillets såkaldte AR-funktion (for Augmented Reality eller forstærket virkelighed) er også med til at sluge den dyrebare strøm på telefonen. Heldigvis er der råd for det. I øverste højre hjørne har du mulighed for at slå AR fra, og det betyder, at spillet ikke bruger strøm på at have telefonens kamera tændt. I stedet bliver virkelighedens verden erstattet med en simpel baggrund, uden at det ellers påvirker selve spiloplevelsen. Sådan ser det ud, når 'AR' er slåët fra. Pokémon GO-udviklerne fra Niantic har tilsyneladende forudset problemet, og har derfor indbygget en batterisparefunktion i selve spillet. Når den er aktiveret, kommer der sort skærm på din telefon, når du vender den på hovedet, mens spillet stadig kører videre. På den måde kan du lægge telefonen i lommen, mens du går. Og bare rolig - hvis du har aktiveret vibration, vil telefonen stadig vibrere, hvis du skulle rende ind i en vild Pokémon på din vej. Ydermere kan du her også slukke for baggrundsmusikken og lydeffekterne i spillet - hvis du da kan leve uden at høre den samme melodi igen og igen i et evigt loop. Tryk først på poké-ball'en nederst i midten ... ... Dernæst på 'Settings' i øverste højre hjørne ... ... Og her kan du så finde 'Battery Saver'-funktionen samt muligheden for at slukke for musik og lydeffekter. Vibration er vigtigt at have på stadig, så du ved, når der kommer en Pokémon, selv om telefonen ligger i din lomme med batterisparefunktionen aktiveret. Effekten afhænger af den smartphone, du har, men på de fleste mærker og modeller er der mulighed for at slå en batterisparefunktion til i selve telefonens indstillinger. Det gør, at nogle af telefonens funktioner bliver deaktiveret, men du kan stadig godt spille Pokémon Go. Sådan gør du: iPhone: Indstillinger -> Batteri -> Energibesparende funktion Android: Indstillinger -> Batteri -> Strømsparetilstand Dette siger måske sig selv, men det er ikke alle, der er klar over, hvor stor en del af telefonens strømforbrug selve skærmen står for. Hvis du altid har skærmstyrken skruet helt op, burde du kunne mærke en markant forbedring af batteriets levetid, hvis du skruer den ned på halv styrke eller endnu lavere. Ulempen er selvfølgelig, at det er sværere at se, hvad der foregår på skærmen - især hvis du er udenfor i dagslys - men selv en lille nedjustering har også en effekt. Du har i realiteten kun brug for to af telefonens funktioner for at spille Pokémon GO: mobildata og GPS. Derfor kan du med fordel lige sikre dig, at alle andre unødvendige funktioner er slået fra - såsom bluetooth, Wi-Fi, NFC og så videre. Sørg desuden for at lukke alle de apps, du ikke bruger - altså at lukke dem helt og ikke bare lade dem køre i baggrunden. Hvis ovenstående punkter ikke er nok, kan du selvfølgelig altid anskaffe dig et ekstra batteri (hvis det er muligt at skifte det på din telefon) eller en ekstern power-bank. Sådan en kan du få fra omkring 100 kroner afhængigt af størrelsen. Du kan selvfølgelig også hive de store penge frem for at få en bedre og flottere model. Det betyder selvfølgelig, at du er nødt til at rende rundt med en uhandy klods koblet til din telefon - men det er jo intet problem for enhver seriøs træner.

Klik dig igennem galleriet for at få de seks tip til at optimere dit batteriforbrug i Pokémon GO.

Hvis du ligesom millioner af mennesker verden over er blevet bidt af en gal Pokémon, så er du uden tvivl også stødt på et vis problem: Et smartphone-batteri holder bare ikke særligt længe, før det skal lades op igen.

LÆS OGSÅ: GALLERI: Se danskernes VILDE Pokémon-jagt

LÆS OGSÅ: Sjældent Pokémon-kort sælges for en halv million

Men der er nogle forskellige tiltag, du kan gøre for at minimere risikoen for, at din telefon går ud, netop som du skal til at fange en spritny Pokémon.

Klik dig igennem galleriet herover for at finde seks gode råd, der kan gøre livet som Pokémon-træner en smule lettere.

H/T: Mashable.

LÆS OGSÅ: Psykolog: Derfor glemmer vi at se efter biler på jagt efter Pokémon

LÆS OGSÅ: LISTE: Fem ting, der kan ske, når du har fanget alle Pokemons

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress