Af - 04/08-15 16:27

Derfor skal du høre musik, når du er på arbejdeDerfor skal du høre musik, når du er på arbejde

Der er godt nyt til både studerende og det arbejdende folk.

Bildstrecke im Grossformat »

Musik er ikke altid velkommen på arbejdet eller i klasseværelset, men måske skulle din chef eller lærer læse med her.

Der er nemlig godt nyt til dig, der sniger høretelefonerne i ørerne fra tid til anden.

Ifølge et nyt studie fra University of Texas Medical Branch bliver vi nemlig mere effektive, når vi hører musik, mens vi arbejder.

Helt konkret fandt undersøgelsen ud af, at vi laver færre fejl og arbejder hurtigere, hvis vi lytter til vores yndlingsmusik.

LÆS OGSÅ: Ny forskning: Kræsne børn har større risiko for disse sygdomme

Hvordan fandt forskerne frem til resultatet?

Jo, de fik skam 15 kirurger til at sy indsnit sammen på døde grises fødder, fordi de minder om menneskers hud.

To dage i streg skulle kirurgerne lappe de identiske 'sår' på grisene med sting. En del af lægerne havde deres yndlingsmusik i ørerne den første dag, mens en anden del havde yndlingsmusikken i ørerne den sidste dag.

LÆS OGSÅ: Forskning slår fast: Stress blokerer hukommelsen

Undersøgelsen viste, at kirurgerne i gennemsnit gjorde det syv procent hurtigere, når de havde musikken i ørerne, mens de syede. For mere erfarne kirurger var det hele 10 procent.

Forskerne sammenlignede også kvaliteten af kirurgernes resultater - og igen var der godt nyt, når de havde deres foretrukne musik i ørerne: Resultaterne var nemlig pænere.

LÆS OGSÅ: 1000 eksperter advarer mod udvikling af dræberrobotter

- Vores undersøgelse bekræfter, at kirurgernes effektivitet og kvalitet blev forbedret, når de lyttede til deres foretrukne musik, og det kan måske overføres til, at man kan spare penge i sundhedssystemet, og at patienterne får nogle bedre resultater, siger Andrew Zhang, som er medforfatter til rapporten.

Selv om dette kun er en lille undersøgelse, bakker den op om resultater fra andre undersøgelser, der er kommet frem til samme resultater tidligere.

For eksempel en undersøgelse fra sidste år lavet af Mindlab International. Deres resultat viste, at 81 procent udførte deres arbejde hurtigere, når de lyttede til musik, mens hele 88 procent også udførte deres arbejde mere præcist.

Så måske musik på jobbet eller i skolen ikke længere skal være et no-go, hva'?

Klik igennem galleriet øverst for at se, hvilken slags musik der passer til forskellige typer af arbejde.

LÆS OGSÅ: Kontroversiel forskning: Bøller skal belønnes - ikke straffes

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress