Af - 13/08-16 17:16; Opdateret: 13/08-16 17:28

Er Snapchat dødsdømt? Derfor skal du slette appenEr Snapchat dødsdømt? Derfor skal du slette appen

Den populære app er ramt af massiv kritik på flere fronter.

storybild

Flere skribenter mener, at Snapchat har seriøse problemer. (Billede: Scanpix)

Åh Snapchat. Alle de gode tider, vi har haft?

Skal det virkelig slutte nu?

Hvis det står til skribenten Jean Buis fra The Next Web og Katie Zhu fra Medium er svaret et rungende JA.

De har med få dages mellemrum skrevet kritiske indlæg om den populære app, hvor de påpeger adskillige problemer ved Snapchat.

Katie Zhu har kaldt sit indlæg "Jeg sletter Snapchat, og det burde du også".

Her raser hun over et nyligt Snapchat-filter, der ifølge hende var en nedsættende og krænkende karikatur af asiater.

LÆS OGSÅ: Snapchat fjerner racistisk filter efter kritik

Tidligere har Snapchat også fået kritik for et Bob Marley-filter. Hun bemærker, at mange af de klassiske Snapchat-filtre lysner ens hud og gør ens øjne lysere. Eksempelvis blomsterkrans-filteret.

Og Katie Zhu er ikke tilfreds med den måde, Snapchats administrerende direktør Evan Spiegel håndterer kritikken omkring manglende mangfoldighed.

"Jeg har slettet Snapchat. Jeg vil opfordre dig til at gøre samme. De har gentagne gange vist deres blaserte holdning til spørgsmål om mangfoldighed, inklusion og repræsentation," skriver hun i indlægget.

Hun bemærker, at hun bare kan være aktiv på det nye Instagram Stories istedet for og slutter med at introducere hashtagget #DeleteSnapchat.


LÆS OGSÅ: Instagram 'stjæler' ikonisk funktion fra Snapchat

Og netop Instagram Stories kan blive endnu en trussel for Snapchat, bemærker techskribenten Jean Buis.

Han fremhæver en række punkter, der før Instagram Stories bedre end Snapchat Stories. Blandt andet at:


  • Det er et helvede at tilføje og finde folk på Snapchat. Instagram er knyttet op på Facebook og gør det meget nemt at finde, opdage og tilføje folk, man kan følge.

  • Instagram Stories er af bedre kvalitet og ser pænere ud, mener Jean Buis.

  • Det er nemmere at bruge og finde rundt i end Snapchat.


Han påpeger også, at mange vil opleve at kunne få flere følgere på Instagram end på Snapchat. Og at Instagram har været bedre til at etablere indtjeningskilder end Snapchat, der har lanceret og droppet tiltag igen. For eksempel at man kunne købe flere replays af snaps, man ville se igen.

LÆS OGSÅ: Ekspert om ny krig: Snapchat vil altid være kongen af Stories

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress