Af - 12/04-16 17:53

Hvorfor pokker gider folk se en en vandmelon sprænge?Hvorfor pokker gider folk se en en vandmelon sprænge?

Det skal være simpelt og lede hen mod et klimaks, hvis vi for alvor skal blive hypnotiseret af en Facebook-udsendelse.

Spol frem til slutningen, hvis du vil hen til det aller-sjoveste, hvor vandmelonen giver op. Se video i større format i vores videosektion Videoportal

Kan noget så simpelt som elastikker om en vandmelon skabe massiv opmærksomhed på Facebook? Svaret er et rungende ja. Det amerikanske medie Buzzfeed havde i sidste uge 808.000 seere til en live-udsendelse på Facebook, der handlede om det klassiske vandmelon-stunt. For når der er nok elastikker omkring vandmelonen, reagerer den ved at sprænges.

Man ved bare ikke helt, hvornår det sker.
Men hvorfor gider folk se en ensformig udsendelse om en vandmelon-udfordring? Ekspert i sociale medier Filip Wallberg er ikke i tvivl:

- Det en super simpel historie, der leder op til et klimaks: At se en vandmelon sprænges. Det kan sammenlignes med et andet internet-fænomen: Videoer hvor folk blander Mentos-pastiller og cola, siger han og påpeger, at Buzzfeed samtidig var nogle af de første til at finde på underholdende liveudsendelser direkte på Facebook.

- Det overrasker mig ikke, at netop vandmelonen er en enorm succes. Medier har ofte en tendens til at gøre tingene for flotte eller for kloge. Men sommetider er det bedst med noget piv-simpelt, er budskabet fra Filip Wallberg.

Med den viden i baghovedet købte metroxpress en vandmelon, 500 elastikker og beskyttelses-dragter for at afprøve vandmelonens popularitet hos det danske Facebook-publikum. Og der var ingen tvivl om, at der var et publikum til det skøre stunt.

Den 30 minutter lange udsendelse havde 5.000 seere, da der var allerflest inde for at se med - og over 15.000 så kort med undervejs, før vandmelonen endelig gav efter for elastikkernes pres.

Se den halve times vandmelon-drama i videoen øverst.

LÆS OGSÅ: Viral video kan give din hjerne ‘orgasme’ - virker den på dig?

LÆS OGSÅ: Nettet griner af uheldig nederdel: Læs producentens geniale modsvar

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress