Af - 24/09-16 20:31; Opdateret: 24/09-16 20:41

Denne video får folk til at ødelægge deres nye iPhone 7Denne video får folk til at ødelægge deres nye iPhone 7

PLEASE lad være med at tro på dette ‘hemmelige trick’.

Et godt råd: Lad være med at følge ovenstående 'gode råd'.

Der er ikke nogen jack-indgang til hovedtelefoner i Apples nye iPhone 7 - og det kommer der heller ikke. Ligemeget hvad du gør.

Heller ikke hvis du finder boremaskinen frem og borer hullet selv, som en populær YouTube-video nu foreslår.

LÆS OGSÅ: Så mange penge tjener Apple, når du køber en iPhone 7

Brugeren TechRax har således uploadet en video med titlen ‘Hemmeligt hack til at få hovedtelefon-jackstik i iPhone 7’, hvor han instruerer de mere end otte millioner seere, videoen har fået, i hvordan de kan forbedre deres spritnye smartphone med et ‘smart’ trick.

Det går i al sin enkelthed ud på at bore et hul, der hvor jackstikket sad på tidligere iPhone-modeller, og voila: så kan du igen nyde din yndlingsmusik gennem dine dyrt indkøbte hørebøffer.

LÆS OGSÅ: Mystiske lyde kommer fra på den nye iPhone 7

Det lyder næsten for godt til at være sandt - og det er det naturligvis også. Det burde sige sig selv, at hvis man borer et hul i sin nye iPhone, så får man ikke pludselig adgang til en ‘hemmelig’ funktion. Så får man en ødelagt iPhone.

Men dømt ud for nogle af kommentarerne til videoen er det ikke alle, der har opfanget spøgen. Nogle skriver således, at deres telefoner er gået i stykker efter at have prøvet tricket af selv.

LÆS OGSÅ: Han udsætter iPhone 7 for de vildeste ting - og bliver overrasket

- Jeg prøvede det og endte med at ødelægge skærmen, og nu virker den ikke… Det var virkelig mit livs største fejltagelse at se denne video, skriver brugeren James Ceja eksempelvis.

- En af mine venner fortalte mig, at det virkede for ham, men min iPhone vil ikke tænde igen, efter jeg har boret hullet. Jeg tjekkede, og det var 3,5 mm boret, jeg brugte, så ingen fejl der! Hvad er der sket? Er der andre, der har det samme problem?, skriver en anden bruger, David Iriarte.

via GIPHY

Om de blot kører med på spøgen, eller om de rent faktisk har været godtroende nok til at ødelægge deres splinternye iPhone, er ikke til at sige. Men kære læser: Please lad være med at prøve det selv.

LÆS OGSÅ: Verden griner af Apples nye 'AirPods'

Hvis man gerne vil bruge nogle andre hovedtelefoner end dem, der følger med til den nye iPhone, så må man investere i en adapter fra det såkaldte lightning-stik til jack-stik.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress