Af - 22/09-15 22:00; Opdateret: 23/09-15 09:24

Her er svaret: Sådan skal du oplade din telefonHer er svaret: Sådan skal du oplade din telefon

Lægger du også telefonen til opladning natten over?

Bildstrecke im Grossformat »

Læs forklaringen nedenfor, hvordan det påvirker batteriet, at have smartphonen til opladning natten over. I galleriet kan du se, hvordan det påvirker din døgnrytme.

En tech-ekspert giver svaret på, hvordan du skal lade din telefon op.

Lige siden mobiltelefoniens spæde barndom har der været forvirring omkring, hvordan man bedst lader sin faste kompagnon op - uden at slide unødigt på batteriet.

Nogle insisterer på, at aflade telefonen helt, før de finder laderen frem, og først i sidste øjeblik giver smartphonen den strøm, der skal bruges til en lang dag med snapchat, instagram, vejviser, Facebook, nyheder og selfies.

Nu gør en tech-ekspert op med batteriroderiet på den digitale spørgeside Quora.

LÆS OGSÅ: Tre døgn uden søvn fjerner depression

LÆS OGSÅ: GUIDE: Dette skal du IKKE gøre, hvis du vil sove

Jesse Hollington er seniorredaktør på et site, der primært beskæftiger sig med dimser fra Apple, men batteritypen er nu den samme på de fleste nyere apparater med touch-skærm.

- Ødelægger jeg batteriet, når jeg lægger min iPhone 6 til opladning om natten, spørger en bruger. Og der er eksperten klar i mælet.

- Du kan simpelthen ikke 'overoplade' en iPhone eller ethvert andet slags moderne elektronisk apparat. Enhver gadget, der anvender et Lithium Ion- eller et Lithium Polymer-batteri skal lave et indbygget ladekredsløb, der slår strømmen fra, når batteriet når 100 procent, skriver seniorredaktøren på iLounge.com.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Derfor skal unge under 16 år ikke have en smartphone

Med andre ord, så skifter den iPhone til at bruge strøm direkte fra stikkontakten, når den er tilsluttet og fuldt opladt. Uden at slide på batteriet, skriver han videre.

Det er en udbredt misforståelse, at batteriet tager skade af at ligge i opladeren. Den stammer formentlig fra den tid, hvor mobiltelefoner var udstyret med et nikkel-cadmium-batteri, men de nyere batterier er heldigvis mere avancerede.

LÆS OGSÅ: Spar 1600 kroner når du køber smartphone på afbetaling

LÆS OGSÅ: Her er det: Batteriet holder din smartphone med strøm i en uge

Dimse-eksperten maner desuden også ideen i jorden om, at man skal lade batteriet aflade fuldstændigt før man tilslutter det laderen igen. Med de nye Lithium-baserede batterier har man nemlig et vist antal fulde genopladninger. For en iPhone er det cirka 500 på det indbyggede batteri.

Hvis man aflader batteriet helt og tanker det helt op igen, så bruger man en hel opladning. Lader man eksempelvis fra 90 procent og op til de fulde 100 procent, så kan man gøre det 5.000 gange, da det jo er en tiendedel af en fuld opladning.

LÆS OGSÅ: Svenske myndigheder advarer: Oplad ikke din mobil, når du sover

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress