Af - 09/04-16 11:53

Folk har droppet en helt særlig ting på FacebookFolk har droppet en helt særlig ting på Facebook

Facebook-brugerne deler angiveligt langt mindre originalt indhold end tidligere. Det betyder dog ikke, at den generelle aktivitet på Facebook er faldende, siger specialist.

Bildstrecke im Grossformat »

Har dit Facebook-feed i stigende grad udviklet sig til en strøm af reklamer, nyheder og virale videoer? Så kan det blandt andet skyldes, at brugerne skriver langt færre personlige opslag end tidligere. Det rapporterer The Information.

LÆS OGSÅ: Ny opdatering: Messenger stjæler smart feature fra Snapchat

Fra midten af 2014 til midten af 2015 er antallet af nye opslag på Facebook generelt faldet med 5,5 procent, mens der har været en nedgang på 21 procent i antallet af statusopdateringer fra brugerne. Det viser data om deling af indhold på Facebook, som The Information har fået indsigt i.

Det er især Facebook-brugerne under 30 år, der ikke længere føler det samme behov for at skrive personlige statusopdateringer, viser tallene.

Men bare fordi måden at bruge Facebook på har ændret sig, er det ikke lig med, at aktiviteten er faldende, fastslår specialist i Facebook Mikael Lemberg.

- Vores adfærd på Facebook har ændret sig, men når vi kigger på deres seneste kvartalsrapporter, er der ikke nogen grund til at tro, at det samlede aktivitetsniveau er faldende. Vi deler mindre originalt indhold, men til gengæld videredeler vi andres indhold mere, når vi diskuterer nyheder, politik og så videre, siger han til metroxpress.

LÆS OGSÅ: Facebook er klar med nye seje live-funktioner

Mikael Lemberg fremhæver, at det er et skifte, Facebook har ønsket, selv om det sociale medie selvfølgelig ikke vil have, at brugerne helt stopper med at producere originalt indhold.

- Jeg tror egentlig, det er ret kalkuleret skifte fra Facebooks side. Men overordnet set er det problematisk, hvis folk helt holder op med at dele personligt indhold, så selvfølgelig har Facebook en interesse i, at de fortsætter med det, siger han og tilføjer:

- Folk har en overordnet grænse for, hvor meget de gerne vil poste. Så hvis man deler én eller flere artikler, kan det godt være, det går ud over et billede af en caffe latte eller en frokost, men jeg er ikke sikker på, at jeg synes, det er et stort tab.

LÆS OGSÅ: Facebook går til kamp mod Snapchat med denne app

Ifølge The Informations oplysninger har Facebook samlet et hold i London, der har fået til opgave at udvikle en strategi til at fremme mængden af originalt indhold fra brugerne.

Onsdagens offentliggørelse af nye livefunktioner er efter sigende den seneste aktion for at opfordre brugerne til at producere mere originalt indhold.

Tidligere har Facebook justeret algoritmen, der sorterer i brugernes nyhedsfeeds, så originalt indhold fylder mere.

LÆS OGSÅ: Der er ENDNU en hemmelig postkasse i Facebook Messenger

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress