Af Thomas Berger - 26/01-16 10:13

Headset-test: Spillyden skal helt ind i øretHeadset-test: Spillyden skal helt ind i øret

metroxpress har i samarbejde med 'gameplay' testet høretelefoner designet til gaming.

storybild

(Billede: PR)

Sædvanligvis er headsets til spil nogle store kasser, der mest af alt får dig til at ligne en vildfaren pilot. Men du kan også med fordel vælge et sæt in-ear hovedtelefoner specifikt designet til spil.

Når først sådan et sæt sidder korrekt i øret, lukker de ikke blot omverdenen ude – omverdenen slipper også for at lytte med. Vi har testet to in-ear headsets til gamere.

LÆS OGSÅ: Chok: iPhone 7 får mindst én STOR mangel

Roccat Aluma

Aluma-headsettet er udstyret med et fladt kabel, der forhindrer at alting filtres sammen i lommen – hvis ikke den medfølgende lille taske benyttes til transport. Der er inkluderet adapter til pc og fly samt fem forskellige sæt silikonepropper, så headsettet kan tilpasses alle ører.

Mikrofonen er lille og placeret på venstre kabel, den opfanger lyden udmærket men ikke imponerende. Der er knap til at besvare opkald, men desværre ikke indbygget volumenkontrol.

LÆS OGSÅ: GAMING: New York på undergangens rand

Selve lyden i hovedtelefonerne er mørk i en sådan grad, at bassen ender med at overtage hele lydbilledet. Og det er vel og mærke en bas, som i så desperat grad mangler definition, at den bliver til en mumlende grød, der æder mellemtonerne, mens diskanten desperat forsøger at undslippe.

Roccat leverer en lyd, som udelukkende fungerer i spil, hvor lydoplevelsen er båret af behovet for at overleve. Det er en forbrydelse at benytte headsettet til musik, og en hån mod de lyddesignere, der har mere på hjerte end skud og eksplosioner.

Set til: 399 kr.
Web: Roccat.org
Karakter: 2/6

LÆS OGSÅ: Så meget sparer du ved at booke flybilletten til sommerferien nu


Sound BlasterX P5

Creative har årelang erfaring med at designe lyd, og det kan mærkes i Sound BlasterX P5. Alene mikrofonen på headsettets venstre kabel er væsentlig bedre, end hvad der ellers ses på in-ear headset – det opfanger stemmen tydeligt. Som en god detalje er det også muligt at slukke for mikrofonen.

Hovedtelefonernes kabel er beklædt med flettet nylon, hvilket gør at de ikke knækker så nemt – til gengæld er de meget tynde, de føles skrøbelige og filtrer i lommen. Der medfølger transporttaske, adapter til pc samt tre sæt silikonepropper, så de kan tilpasses forskellige ører.

LÆS OGSÅ: SPILANMELDELSE: Taktisk terrorbekæmpelse

Lyden i headsettet har en dejlig klarhed, som får lydbilledet til at stå tydeligt frem hele vejen fra bund til top. Der er tilstrækkeligt med luft i lyden til, at detaljerne i musikken får lov at komme frem til trommehinderne uden at det hele mudres sammen. Det er en fornøjelse i både musik og spil – selvom bassen i sidstnævntes tilfælde godt kunne bruge et lille ekstra nøk.

Set til: 570 kr.
Web: Soundblaster.com
Karakter: 4/6

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress